Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
GJØNGEHØVDINGEN.
lidt Liv tilbage i den stakkels Hans Alfsøn, som I slog med Kanden, forbarm Eder
ogsaa overjham, naadige Herre Kaptajn!«
»Jeg er ikke Kaptajn, endskjøndt Du siger saa,« ytrede Ib og tilkastede
Fangen paa samme Tid et venligt Blik, »men hvis der er Liv i din Kammerat, skal
han ogsaa faa Lov til at beholde det.«
Kæmpen gik tilbage til Kjælderen, tog den Saarede under Armen og bar ham
igjennem^Gaarden ud paa den anden Side Graven. Her ventede Kernbok, Inger og
Fogden.
De tyske Officerer havde aabnet Vinduerne i Salen. I den almindelige Tavs-
hed, som hvilede over Egnen, hørte man Ekkoet af deres Raab og Bønner gjentage
sig ovre fra Skoven. Himlen var skyfri og oversaaet med Stjerner, Maanen skinnede
ned i Gaarden. Nattens Stilhed og Fred dannede en skærende Modsætning til de
sørgelige Optrin paa Slottet.
Ved forenede Anstrengelser var det omsider lykkedes de Indespærrede at
komme igjennem Døraabningen, men for Enden af Korridoren udenfor Salen fandt de
atter en tillaaset Dør, hvis massive Egetømmer trodsede alle Anstrengelser; de vendte
derfor tilbage, aabnede Vinduerne og udstødte Bønner og Raab om Hjælp.
Da Ib havde bragt Soldaterne over Voldgraven, tog han Lygten fra Fogden.
»Giv nu Inger Haanden, Kasper Dam!« sagde han, »og gaa med hende over
til Skolemesteren ved Vester Egede. Han laaner Eder nok Hus for inat, I behøver
ikke at være tilstede ved det, som her vil ske.«
Kernbok lagde sin Haand paa hans Arm. »Har Du ogsaa betænkt, hvad Du
agter at gjøre?« spurgte han med en alvorlig og’bevæget Stemme.
»I spørge mig ikke derom, Kaptajn; siden vi sidst taltes ved, har jeg vel haft
Stunder til at overveje, hvad jeg gjør iaften.«
»Ib!« sagde Inger, »det kan aldrig gaa godt med os To, mens der sker saa
sørgelig en Bedrift paa vor Trolovelsesaften.«
»Gaa din Vej!« svarede Ib og aabnede Laagen paa Lygten. »Jeg har en
Søster, som ikke vil faa Fred i sin Grav, før jeg har holdt mit Løfte.«
»Aa ja, jeg kjendte hende nok.«
»De pinte hende tildøde, endskjøndt hun aldrig havde lagt noget Menneske
et Halmstraa ivejen.«
»Hun var saa from og saa god.«
»Hvorfor siger Du nu det?«
»Det er rigtignok en kjøn Maade, Du hædrer hendes Minde paa.«
»Jeg har svoret min dyre Ed, og derfor skulle de dø.«
»Men jeg siger, at de skulle ikke dø,« sagde Inger, idet hun pludselig bøjede
sig ned og pustede Lyset ud i Lygten. »Vorherre bryder sig nok kun lidt om en
saadan Ed.«
»Inger! hvad gjør Du?« ytrede Ib, »Du skulde jo holde med mig.«
»Det gjør jeg ogsaa, min eneste, allerkjæreste Ven!« svarede Inger, idet hun
grædende slyngede begge sine Arme om hans Hals. »Det er for at vi To kunne fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
