Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2JO
GJØNGEHØVDINGEN.
Ret, derfor behøver jeg da endelig ikke at blive til en Hvalfisk. I rare Mennesker
lade mig vel nok faa hende med det gode. Hun skal ogsaa være mit Bytte.«
Svend kastede et Blik paa Karen. Hendes Ansigt var blevet blegt og vidnede
om Frygt, men denne Mine forsvandt, idet hun hævede sit Hoved op til ham, og deres
Blikke mødtes. Disse fromme, mørkeblaa Øjne antoge da et Udtryk af Tryghed og
en fast Fortrøstning til hans Nærværelse, der var mere veltalende og tillige mere
smigrende end de bedst valgte Ord.
»Hun kan maaske gjøre sig Forhaabning om at følge med til min Hjemstavn
og blive saa godt som min Hustru, naar vi drage ud af Landet.«
»Ja, det kommer dog an derpaa,« sagde Svend.
»Paa hvad?«
»Om I faar Lov til at tage hende med.«
»Hvad for noget, Kammerat!« udbrød Dragonen med en virkelig følt Over-
raskelse. »Hvem skulde vel kunne forbyde det? Er 1 kanske den lille Piges Broder?«
»Hun er min Datter!« ytrede Fru Elsebeth i en Tone og med en Værdighed,
der fuldkommen egnede sig til at betegne den uhyre Forskjel mellem at være Svends
Søster og hendes Datter.
»Ah, det forstaar jeg nok, gamle Frue! Han er da eders Mand.«
Fru Elsebeths Ansigt rødmede af Harme, idet hun svarede:
»Jeg er Fru Elsebeth Buchwald til Høfdingsgaard, en Dame ud af den høje
Adel, og denne Mand er en Ufri.«
»Ufri!« gjentog Dragonen uden at fatte dette Ords Betydning, »det vil sige,
at I slet ikke staar i Slægtskab til ham?«
Svend smilede og vedblev at tie.
»Han er et Tyende,« sagde Fruen, »som vi tillode at ride ved vor Side, fordi
han pralede med at kunne beskytte os mod de Raaheder og Fornærmelser, vi be-
frygtede undervejs.«
»Om saa er,« sagde Dragonen, »da har jeg jo frelst min Samvittighed, og
jeg tror, at jeg tager begge disse to smaa Fruentimmer, den Unge for hendes kjønne
Ansigt, den Gamle for hendes kjønne Klæder. I skulle være Vidner, 1 gode Mænd!
naar mine Kammerater komme, at jeg har lagt Beslag paa dem.«
»Hvor har I da gjort af eders Kammerater?« spurgte Ib.
»Ja, jeg begriber ikke, hvad de tøve efter,« svarede Rytteren, idet han
standsede Hesten og drejede Hovedet tilbage. »Fire Mand rede vi ud af Byen, men
jeg maa være kommen dem forud. Tys, stille! jeg hører Nogen raabe inde i Skoven,
det er vist dem; der komme de!«
Nede paa Skovvejen kom tre Ryttere ridende i Skridtgang og syngende af
fuld Hals.
»Hvor mange vare I da ialt, da I droge ud.fra Vordingborg?« spurgte Svend.
»Først vare vi Tolv, men Kaptajnen lod fire af os gjøre en Afstikker i Om-
egnen, medens han selv red til Herregaarden, som vort Ærinde gjaldt.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
