Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
»Herre Gud Fader!« hviskede Fangen i en grædende Tone, »hvad har I isinde
med mig arme Menneske?«
»Jeg vil æde Dig levende,« svarede Ib, »om Du ikke ligger stille og lader
fare at krølle min nye Kofte. Tøv lidt, prøv nu paa, om det ikke skulde være Dig
mulig at gaa de Par Skridt, vi have tilbage. Jeg tror, det bliver nok saa bekvemt
for os Begge.«
Han lod Dragonen falde til Jorden og greb ham i Kraven, idet han førte ham
foran sig hen til Stedet, hvor Svend ventede.
»Gud naade mig syndige Mand!« udbrød Fangen og strakte begge sine
Hænder frem mod Svend, »1 gjøre mig ingen Skade. Jeg er en ærlig tysk Dragon,
som ikke staar i Ledtog med dem deroppe.«
»Og dette Bæger!« ytrede Svend, idet han pegede paa et fladtrykt Sølv-
bæger, som stak op af Soldatens Sidelomme.
»Ak, de andre havde tabt det paa Vejen, saa tog jeg det til mig for at levere
det tilbage til den rette Ejermand,« svarede Soldaten med en skinhellig Mine.
»Jeg kommer nok til at slaa et Par Ben istykker paa Dig,« sagde lb truende.
»Jeg vil sværge paa, at det er sandt, saa mange Eder, I forlange.«
»Giv mig Bægeret, saa skal det blive leveret til Ejermanden,« sagde Svend.
»Og læg nu nøje Mærke til, hvad jeg siger, saa skal dit Liv blive skaanet.«
»Gud velsigne Jer, naadige Herre! Om I vidste, hvordan jeg tiggede og
bad dem at lade den Røven og Plyndren fare —«
»Hold Mund og hør efter,« sagde lb.
»Hvem fører Rytterne?«
»Den strenge Hr. Kaptajn Manheimer.«
»Godt,« ytrede Svend henvendt til lb, »i dette Punkt har han dog faret med
Sandhed. — Du gaar nu op paa Gaarden og hilser Kaptajnen fra Svend Gjønge, at
jeg har besat Skoven med mine Mænd, og at jeg giver ham Forlov til at drage
uhindret bort, dog uden at han fører noget Rov med sig. Saa længe Solen skinner
over de to Skorstene paa Høfdingsgaard, ville vi tøve; er han ikke borte til den Tid,
skal han aldrig vende levende derfra. Kan Du forrette det Ærinde?«
»Til Punkt og Prikke, naadige Herre Gjønge!« svarede Rytteren med det
venligste Ansigt. Derpaa gjorde han et dybt Buk og forsvandt. Ib havde glemt at
tage Karabinen med, Rytteren bukkede sig, idet han løb forbi Træet, og tog den op.
Da han kom til Vindebroen, udstødte han et gjennemtrængende Skrig, hvorved det
lykkedes ham at overdøve Larmen i Værelserne. Gjøngerne saae Kaptajnen træde til
Vinduet, straks efter gik Broen ned, men blev dragen op igjen, saa snart Soldaten
var kommen over.
Nogle Minutter forløb i Tavshed, derpaa opstod et almindeligt Skrig inde i
Gaarden.
»Vi ville dog vist faa Brug for det tredje Middel,« udbrød Ib.
»Det skal komme an paa dem selv,« svarede Svend, »men det hører Gud,
at i saa Fald slipper Manheimer ikke levende fra mig.«
Carit Btlar: Gjøngehøvdingen. 36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
