Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
299
ud af Ruden, og jeg syntes, jeg kunde se en Fruentimmerskikkelse, men jeg gik i
mine egne Tanker og kerede mig ikke videre derefter. Her oppe i Skoven kom hun
mig nærmere paa Siden og stod pludselig stille, medens hun tog til Orde: — Er det
Jer, Ib Abelssøn? — Hvad vil I Ib Abelssøn? spurgte jeg, saa grov jeg kunde gjøre
min Stemme. — Huske ham paa mit Løfte og sige Tak for sidst, svarede hun, og
inden jeg begreb hendes Mening, saae jeg Glimtet af et Skud og følte ligesom et
Stik her over Brystet. Men Kvinden slog en Skoggerlatter op og løb sin Vej, uden
at jeg endnu veed, hvem hun var.«
»Kulsoen,« udbrød de to Mænd enstemmig.
Ib greb sin Hat.
»Se, hvad Du kan gjøre ved Ane,« raabte han, »imens tager jeg din graa
Hest og rider Doktoren op. Du kan tro, jeg skal snart bringe ham med tilbage.«
Han foer ud af Døren, og straks efter hørte man Hovslagene af Hesten, idet
den i strakt Galop fløj ned ad Vejen til Jungshoved.
Ib holdt Ord; en Time efter vendte han tilbage, og foran sig, paa den usadlede
Hest, holdt han en Mand omslynget med den ene Arm. Det var Lægen, som meget
imod sin Villie var bleven hævet op paa Hesten og bortført, endnu før Vagtmesteren
fik Lejlighed til at underrette ham om Aarsagen.
Ib løftede Doktoren ned, bandt Hesten og styrtede ind i Stuen.
»Her bringer jeg den tyske Dokter,« udbrød han dæmpet. »Hvordan har
hun det?«
Svend gjorde en Bevægelse med Haanden, idet han traadte hen til Sengen og
drog et Lagen tilside. Under dette laa Ane Marie, bleg og ubevægelig, med Armene
korsvis foldede og en Bønnebog under Hagen.
»Død!« skreg Ib i den dybeste Smertes Tone og kastede sig ned foran hende.
»Ja,« svarede Svend, »død.«
»Ak, Kinder! I vide ikke, hvad I sige,« ytrede Lægen, idet han med en Char-
letans Vigtighed udbredte sin Forbindtaske paa Bordet. »Lad mig komme til at under-
søge Saaret, først da skal I faa at vide, hvordan det forholder sig.«
Han traadte hen til Sengen, men Svend lagde sin Haand paa hans Skulder
og svarede:
»Vi lade det være. Med et Skudsaar som dette lever man ikke, det har jeg
set nogle Prøver paa tilforn. Ane Marie opgav sin Aand i mine Arme en halv Time
før I kom; lad os unde hende den Fred i Døden, som vi ikke kunde skaffe hende,
medens hun levede.«
Lidt efter forlod Lægen Huset og red bort paa Svends Hest. De to Mænd
bleve alene hos den Døde. Der forløb en lang Tid, hvori Ingen af dem talte til hin-
anden. Ib sad paa Sengekanten og holdt Anes Haand i sin. Lampens matte Skin
faldt hen over Svends blege og bevægede Ansigt. Fra en Krog i Stuen hørte man
det hurtige og regelmæssige Aandedræt af den lille Dreng, som var falden i Søvn.
Udenfor havde Stormen lagt sig, et mat Stjernelys skinnede ned mellem Skyerne.
»Tal til mig, Svend!« udbrød endelig Ib med en lav og skjælvende Stemme,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
