Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Ja, det veed Himmerigs Gud!« tog Kulsoen atter tflorde. »I ser her den
Mand for Eder, som lagde Planen og saa at sige udførte hele Arbejdet med at bringe
Kongen de mange Penge gjennem Svenskehæren, som I vel har hørt Tale om, men
han duer kun til at handle, ikke til at snakke, og derfor fik Svend Lønnen for hans
Arbejde. Bedre gaar det ikke i denne Verden.«
»Hvis saa er,« svarede Manden og fremtog et Papir fra Foderet af sin Kappe,
»saa har jeg et Brev, som jeg beder Dig besørge til Svend, men Sagen haster, Du
maa ile dermed.«
• Svend skal faa det endnu iaften,« forsikrede Tam.
»Og I kan lide paa, at det skal blive godt besørget,« lagde Kulsoen til med
et forekommende Smil.
»Det gjøres ogsaa nødvendigt,« vedblev den Anden. »Brevet indeholder
Ting af Vigtighed og taaler ikke at komme i fremmede Hænder. — Gud i Vold,
Godtfolk herinde! — Vejen mod Syd fører jo lige frem ad Valbygaard til?«
»Ja, ganske vist, naadige Herre! lidt længere nede kommer I til Vandmøllen,
der bliver Skoven lysere, saa kan man ikke tage fejl.«
Den Fremmede gik. Straks efter tilkjendegav hurtige Hovslag, at han havde
forladt Huset.
Da Kulsoen blev alene med Tam, kastede hun et nysgjerrigt og spejdende
Blik paa Brevet, men dets dobbelte Segl tilintetgjorde alle Undersøgelser.
»Det rare Brev!« udbrød hun endelig smilende, »det gjemmer bestemt en
lykkelig Tidende for os To, lille Tam!«
»For os?« gjentog han.
»Ja, naturligvis. Manden sagde nok, at Hemmeligheden ikke maatte komme
i fremmede Hænder, men han talte ikke om, at den tabte ved, at vi fik den at vide;
derfor ville vi aabne Seglene og kigge lidt deri før Svend.«
»Nu forstaar jeg Dig,« sagde Tam.
»Ikke sandt, min kjære Dreng!« svarede Kulsoen, som af Tams Smil antog,
at han delte hendes Ønske. »Du begynder nu at følge mine Raad. Du skal se,
hvor godt vi skulle komme ud af det, vi ville dele vor Lykke og være halvt om alt.
Lad mig tage Seglene fra Papiret, jeg er mere nem paa Fingrene end Du.«
»Gaa forst hen og tænd os en ny Lyspind,« sagde Tam.
; Aa ja, den kan ogsaa være god,« svarede hun og gik til Skorstenen.
I samme Øjeblik tog Tam Brevet, aabnede Døren og forsvandt. Kulsoen ud-
stødte et hvinende Skrig.
»Tam!« raabte hun, »hvor vil Du hen?«
»Jeg vil folge dit Raad,« svarede hans læspende Stemme udenfor.
»Men Brevet, Brevet, min rare Dreng! — Hvad mener Du med mine
Raad?«
»Sagde Du ikke nylig, at man tænker paa det rette i denne Verden, men
vælger kun det nyttige?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
