Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n.
Tilhest.
Næste Morgen rede tre Ryttere igjennem Skoven ved Spjellerup og fulgte Stien
langs med Aaen op imod Herresædet Valbygaard, eller det nuværende Juel-
linge. Enhver af Rytterne var indhyllet i en lang Kappe, der gjorde det umuligt at
skjelne den øvrige Dragt. Han, som syntes at være den Yngste, havde endogsaa
slaaet Kraven op omkring Hovedet, saaledes at det meste af hans Ansigt blev skjult.
De to Andres Aasyn viste derimod bekjendte Træk, det var Svend Gjønge og hans
uadskillelige Ledsager Ib. Solen kom frem over Skoven, dens Straaler spillede i de
store og tunge Vanddraaber, som hang i Græsstraaene og paa Træernes gulbrune
Løv efter Regnen den foregaaende Nat. Der hvilede et Udtryk af sørgmodigt Alvor
over Svends aabne og mandige Træk, medens han lod sine Øjne svæve hen over
Egnen, der udbredte sig for ham, efterhaanden som Taagen sank, og Skoven blev
mere aaben. 1 det klare Sollys syntes Landet at hvile i en uforstyrret og fredelig
Ro, det ulykkelige Land, hvorfra dog Fred og Ro forlængst var flygtet.
Ibs Tanker lode derimod til at være af en blidere Natur, ligesom han i dette
Øjeblik næppe havde noget højere Ønske end atter at kunne iføre sig den smukke
Vagtmesteruniform, som han havde været nødt til at ombytte med en Bondekofte.
Skovfuglene fløj sky og hurtigt hen over Vejen, de tre Ryttere havde længe fortsat
deres Ridt uden at tale. Dødens Tavshed hvilede over alt, — Dødens eller Forvent-
ningens, som indtræder foran det kommende Uvejr.
Karl Gustav, der straks efter Underhandlingerne i Roskilde indsaa, at han
kunde have skaffet sig fordelagtigere Betingelser ved Freden, troede atter at burde
friste Krigens Lykke. Den ottende August samme Sommer landsatte han en Armé i
Korsør. Imidlertid ventede det sorgløse Danmark intet mindre end Fornyelse af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>