- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
329

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IV.

Den Hængtes Familie.

Se, nu er jeg forst i mit Es!« sagde Ib, da de vare komne et Stykke bort fra
Gaarden, og Svend havde underrettet ham om det forestaaende Eventyr.
»Veed Du hvad, lille Svend! jeg vil heller gaa vaabenlos mod to Svenske, skjondt
jeg sætter dem over fire af de hvervede Folk, end mod to saadanne fornemme Fruer,
der ikke høre til min Religion. Ja, Du tænker nu ikke som jeg,« vedblev han efter
forgjæves at have ventet paa Svar, »men det kan ogsaa være det samme; den eneste
Grund, jeg har til at lide dem, er, fordi de jævnlig giver os noget at bestille.«

Svend vedblev at tie. Medens han red bort, overvejede han det Optrin, han
denne Eftermiddag havde oplevet, det vil sige det, som han havde iagttaget hos Karen
Kaas, hendes Blik, den biode, bævende Vellyd i hendes Stemme, Afskeden, alt, kort
sagt, hvad der angik hende, andet erindrede han ikke. Tanken herom fyldte hans
Bryst med Lykke. Han følte, at han maatte vinde i den Kamp, der skulde begyndes,
ikke blot ligeoverfor Karen, men ligeoverfor Adelen. Det var maaske hans Livs lykke-
ligste Time, endskjøndt Tvivl og Frygt stod ved Siden af hans Haab; men Tvivlen
tilintetgjør ikke vore Nydelser, og Lykken i Besiddelsen ender undertiden, hvor Frygt
for Tabet ophører. Øjeblikket var Karens venlige Smil, det forsikrede og forjættede,
dette Haandtryk, disse blide Øjnes fortrolige Dvælen, Fremtiden derimod var Afmagt,
Tilintetgjørelse, Skyer for den Sol, der varmede hans Hjerte. Men Svend tænkte ikke
paa Fremtiden.

»Vi maa bringe disse Smykker og Penge ud af Fjendens Vold,« sagde han
til lb, »hvad det saa end koster, vi maa vove alt derfor, min kjære Broder! ligesom
forrige Gang, vi maa tænke og overveje, dernæst maa vi bruge List og handle.«

Carit Etlar: Dronningens Vagtmester. 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0335.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free