Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
335
store Sal. De stillede de gamle Billeder af Naadigherrens Forfædre omkring langs
med Væggene, Karlene bandt sig derefter et Klæde for Øjnene, tog en Pistol og gik
frem og saae, hvem der kunde ramme Billederne. Den gamle Foged korsede sig og
græd, Rytterne lo, det var ogsaa overmaade morsomt. Nede i Kirken have de drevet
det værre, der toge de de balsamerede Lig ud af Kisterne, stillede dem op paa
Prædikestolen og skøde tilmaals efter dem med deres Karabiner. Vel betænkt synes
mig ikke, der er stor Synd heri; det var nu deres Fornøjelse, og det salige Herskab
fornam jo ingenting dertil.«
Medens Bonden fortalte, havde han lagt Hovedtøjet paa sine Stude, og Rejsen
begyndte paany. Svend og Ib gik ved Siden af Vognen. Aftenskumringen var efter-
haanden gaaet over til et fuldstændigt Mørke. Flere Gange hørte man i Nærheden
Lyd af Gaaende, uden at det var muligt at skjelne, hvem det var; hver Gang det
skete, hævede Svend sin Stemme enten til Spørgsmaal eller Svar, som om han ønskede,
at hans Røst skulde blive hørt.
»Jeg er ikke Mand for at begribe, hvad det er for Mennesker, som færdes
paa Vejen iaften,« ytrede Bonden. »Her plejer ellers aldrig at komme Nogen paa
denne Tid af Døgnet.«
»Det er Folk, som skulle være med ved Begravelsen,« svarede Ib.
Lidt efter saae man Lysene fra Søholm trænge igjennem Mørket. Vejen blev
bredere og førte fra Skoven hen mod Broen, som gik over Søen. Da Vognen nærmede
sig, blev den anraabt af en Rytter, der stod Vagt foran Broen.
»Det er mig, gode Hr. Rytter!« svarede Bonden, »den lille Ole Ring, som
kommer med Ligkisten til den Hængte.«
»Og hvad er det for to Mænd, Du har med Dig?« spurgte Skildvagten.
»Det er hans Broder og Fader.«
»Tøv lidt!« sagde Rytteren. »Jeg kan ikke lade nogen Fremmed passere
ind over Broen uden Vagtmesterens Tilladelse. Der kommer han selv, lad os høre,
hvad han bestemmer.«
Vagtmesteren og to Ryttere viste sig. Den Ene bar en tændt Lygte i
Haanden.
»Er Du Kapellanens Fader?« spurgte Vagtmesteren, idet han lod Skinnet af
Lygten falde hen over Svends Ansigt.
»Ja, strenge Herre!« svarede Svend rolig.
»Du ser mig noget ung ud dertil.«
»Jeg er ogsaa kun hans Stedfader, men lige nær gaar mig den Sorg dog til
Hjerte. Jeg er desuden Præst og ønsker at forrette Tjeneste ved den Ulykkeliges
Grav, som Loven forbyder enhver Anden at gjøre.«
»Og jeg er hans Broder,« ytrede Ib, som fandt, at Turen nu ogsaa burde
komme til ham. »Jeg vil synge ham en kjøn Salme, kanske to, med den gunstige
Herres Tilladelse.«
Disse Ord bleve ledsagede af en klagende Graad, der i Heftighed og Styrke
overgik ethvert tidligere Udbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
