Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.
Magisterens Kiste.
Svends Ansigt udtalte den dybeste Overraskelse. Han gjenkjendte ikke Kulsoen
i de første Øjeblikke. Ib derimod foer med Haanden til Brystet, hvor han havde
skjult sine Pistoler. Han ansaa alt for tabt. Kulsoen forstod uden Tvivl denne Be-
vægelse, hun traadte hen til ham og lagde sin Haand paa hans Arm, idet hun
vedblev:
»Ja, det er mig, din kjødelige Moder, jeg maatte jo ogsaa herop, da jeg saae,
I andre rejste.*
Da Ib hørte, at den Gamle vedblev sin Rolle, knappede han Koften, slog
sine Arme om Kulsoen og knugede hende op til sit Bryst saa heftigt, at hun udstødte
et højt Skrig.
»Ak, Mutter, Mutter!« raabte han, »hvad tænker I dog paa? At komme herop,
I gamle Stakkel! I, som er saa syg og saa daarlig.«
»Derfor kjørte jeg ogsaa, min rare Dreng!«
»Nu vil 1 bestemt faa et af eders slemme Tilfælde igjen; I husker nok sidst,
vi vare ude sammen, hvor galt det gik Eder.«
»Du har Ret, men denne Gang vil jeg tage mig ivare, at jeg kan staa mig
bedre. Hr. Vagtmester! har I noget imod, at jeg hjælper med at lægge den Døde i
Kiste? — Mit stakkels Barn, min eneste Søn!«
»I skal have Forlov dertil alle Tre,« svarede den medlidende Vagtmester,
»Skildvagt! lad dem passere.«
C&rit Etlar: Dronningens Vagtmester. e
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
