Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Det gjælder Herskabet deroppe. De ere atter i Betryk, og det er os, der maa
hjælpe dem.«
»Jeg veed nok, at Svenskerne husere slemt.«
»Ja vist, min Dreng! men jeg har lagt en Plan til at bringe Herskabet ud
af denne Knibe, en udmærket Plan, og jeg vil selv udføre den, mens Svend er borte.
Vi maa se at faa Fruen bort fra Gjørsløv og Jomfruen og den kleine Junker med, samt
deres kostbareste Gods. Du skal hjælpe, Palle!«
»Det er en god Plan,« sagde Drengen henrykt og rev sig i Haaret. »Men
Svenskerne bevogte Broen og drage den op hver Aften, naar Mørket begynder.«
»Ligger der ikke en Baad i en af Gravene?«
»Jo, men den er lænket fast.«
»Saa river Du os Krampen ud eller filer Lænken over.«
»Det gjør jeg let, men Bredden paa den anden Side er stejl og opsat med
en Dæmning af Kampesten.«
»Ikke overalt, lille Palle! ikke overalt, jeg har jo været dernede og spioneret.
Mod Nord ligger Engen og Moserne paa hin Side, der sejle vi hen og stige iland.«
»Men Vagten ved Ringmuren vil se os i disse maaneklare Nætter.«
»Nej, den vil ikke, min Gut! formedelst der er ingen Vagt.«
»Ingen Vagt?«
»Du har jo ladet den drikke sig fuld, Palle!«
»Ja, det er ogsaa sandt, og Vagtmesters Plan er dejlig lagt,« raabte Drengen,
som bedømte Foretagendet efter den Del, han selv fik at udføre. »Jeg henter en
Kande Vin fra Herskabets Kjælder, jeg veed, hvor der ligger et krummet Søm, som
passer til Døren; saa drikker Vagten sig fuld og fornemmer intet.«
»Saa drage vi ad Kjøbenhavn til,« tilføjede Ib, »igjennem de store Skove;
der veed jeg Vejen, og naar Svend kommer tilbage, er hele Arbejdet udført. Du
bliver da hos os, Palle! jeg kjender en Vagtmester, men jeg nævner ikke hans Navn,
Folk kalde ham for god, og han har kysset Kongens Haand, een Gang, to Gange,
og han kan maaske bringe Dig saa vidt frem i Verden, at Du kommer til at bære
Snore og blanke Knapper paa din blaa Kjole ligesom han selv. Hvad siger Du
dertil, Palle?«
Palle rev sig i sit røde Haar, hans Øjne glindsede af Taarer, en ubeskrivelig
Glæde udtrykte sig i hans grove Træk. »Aa nej, Vagtmester!« sagde han, medens
hans Læber skjælvede, »nu lover 1 vist for meget. Om jeg blot kunde faa Tilladelse
til at gaa foran Krigsroiket og tude i Horn for dem og bære en kjøn, lang Sabel ved
Siden, da skulde jeg nok ikke ønske mig mere i denne Verden.«
»Jeg forbander Dig til, at Du skal komme til at tude i Horn, det vil sige,
naar Du ellers skikker Dig godt,« sagde Ib.
En højtidelig Pavse opstod, efter at dette dristige Løfte var givet. Lidt efter
udbrød Drengen: »Men Vagtmester har dog nok glemt Mutter!«
»Ingenlunde! hende skal Du passe paa. Thi raader jeg Dig, at Du fra nu
af til iaften holder Dig i Nærheden af Porten og giver nøje Agt paa, at hun ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
