Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
377
»Jeg er bange for, at I ikke finder den,« svarede Palle, idet han med en
spottende Latter tog Stigen bort fra Hullet.
Kulsoen udstødte et Skrig, hendes Ansigt, som nylig haVde udtrykt en rasende
Begjærlighed, forandredes pludseligt ved disse Ord. Hun anede, at Palle havde lokket
hende i en Fælde.
»Palle, Palle!« raabte hun. »Hvad skal det betyde, Du narrer mig dog
vel ikke?«
»Mutter, Mutter!« svarede Drengen, »husker I, hvad I nylig sagde: Det kan
nok være, at man i denne Verden har Lov til at benytte en Løgn, men man bør
aldrig gjøre det uden at give den Skin af Sandhed. Det er netop, hvad jeg nu har
gjort. I vilde narre mig, og jeg har narret Eder.«
»Men hvad skal dog alt dette sige?«
»Ikke andet, end at I kommer til at slaa Jer til Ro oppe paa Halmloftet for
det første’og hvile eders trætte Lemmer lidt, thi nu forvarer jeg Stigen, og saa lukker
jeg Døren i, byder Jer Farvel og gaar min Vej.«
Drengen lod Handlingen følge efter sine Ord. Uden at agte paa Kulsoens
Bønner, Trusler og Eder, gik han ud af Stuen, lukkede Døren og stængede den ud-
vendig fra. Derefter løb han tilbage til Skoven.
Carit Etlar: iJronmngens VagtmestPf.
to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
