Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
383
»Se saa!« raabte fra Murtinden en triumferende Person, som, belyst af en
Sidemands Fakkel, viste Kaptajn Esners røde og ophidsede Ansigt, og som fra dette
Sted, væbnet med en Pistol i hver Haand, havde set Ibs Flugt. »Nu kunne vi tage
os Sagen ganske let. Gavtyven har selv spærret sig inde. En Vagt stiller sig med
opspændt Karabin foran Slottets Indgange. I andre følge Fændriken, saa skulle vi
lege Hund efter Hare.«
Endnu medens Esner uddelte disse Befalinger, faldt et Skud fra den anden
Side Graven. Manden, som holdt Faklen ved Kaptajnens Side, udstødte et Skrig,
tabte Faklen og styrtede ned fra Muren paa Stenbroen. Man vidste ikke, hvorfra
Skuddet kom, en let Røg, som foer hen over Søen, betegnede alene Retningen. Paa
samme Tid forsvandt to Mænd, der paa den anden Side Graven, tavse og ubevæge-
lige, havde været Vidner til alt. Kaptajnen forlod Ringmuren. Uden at bekymre sig
om den Døde, henvendte han sig til en af de nærmeste Dragoner og udbrød:
»Lad den lille Bro gaa ned efter det skrigende Fruentimmer hist ovre for at
vi kunne faa nogen Besked om, hvad alt dette egentlig skal betyde.«
Dragonen gik ned til Broen.
Medens dette foregik, naaede Fru Elsebeth og hendes Ledsagere tilbage til
deres Værelser, uden at blive bemærkede eller standsede af Nogen. De ulykkelige
Damers første Omsorg gik her ud paa saa vidt muligt at tilintetgjøre alle Spor af
den forraadte Flugt. Rud derimod vendte tilbage til sit Taarnkammer, lukkede om-
hyggeligt Døren og gik tilsengs uden at forstyrres af Larmen og Skrigene, der trængte
op til ham, da Jagten begyndte. Gaarden var oplyst af Fakler, i Baggrunden saas
Rytterne løbe frem og tilbage og tabe sig i Mørket. Faklerne kastede et skarpt og
rødligt Lys over Slottets Mure. Midt i Gaarden stod Esner, uddelende sine Befalinger,
rundt omkring ham havde der dannet sig en Kreds af Dragoner, paa hvis Karabiner
eller Pallasker Fakkellyset glimrede. Rytterne begyndte med at undersøge den nederste
Etage og trængte igjennem Hvælvingen til Udfaldsporten, men Ib fandtes ikke. De
stængede Porten og ilede derefter videre for at fortsætte Undersøgelserne i de til-
stødende Celler og Gange.
Mørket begunstigede Flygtningen, han syntes at være sporløst forsvunden.
Tilraab, Befalinger og Trusler gave Ekko i de mørke Hvælvinger, Ingen svarede, og
intet røbede hans Nærværelse. Fra Kjælderen eftersøgte Esner og hans Mænd Stue-
etagen med ligesaa ringe Held. Forfølgerne vare ved denne Lejlighed skaansomme
nok til at forlade Fru Elsebeths Værelser, saa snart de havde overbevist sig om, at
deres Fange ikke holdt sig skjult i disse, imidlertid drejede Kaptajnen Laasen af og
stak Nøglen i sin Lomme.
Flere Timer forløb under tiltagende Utaalmodighed og forgæves Søgen.
Volden var besat overalt, saa at Flygtningen umuligt kunde redde sig over den. Kul-
soen sad paa Randen af Muren, indsvøbt i et gammelt Hestedækken. Hendes Smil
havde maaske ingensinde udtrykt en større Ondskab og Skadefryd; hun forberedte
sin Fjendes Ydmygelse, vristede ham Sejren af Haanden i det Øjeblik, han sikrest
troede at have grebet den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
