Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Har I Lyst, saa forsøge vi forenede denne Jagt imorgen; det gamle Fruen-
timmer har lovet at skikke mig Bud, saa snart hun faar Gjøngernes Spor opdaget.
Tænk paa, det gjælder en Belønning af hundrede gode Sølvdalere for den, der
griber ham.«
»Ja, og saa regne vi endda ikke Æren for noget,« tilføjede Svend smilende.
»Naturligvis! — Behag at lade eders Mandskab marschere ind over Broen.
Vi skulle da bringe Eder, hvad vore gnieragtige Værter have ladet os tilbage. Imid-
lertid lader jeg nogle af mine Ryttere stige tilhest for at opsøge Resten af eders
Mandskab.«
»Jeg takker Eder, men det behøves ikke. En Skovhugger, som vi mødte
oppe i Hulvejen, fortalte, at han havde set Folkene drage ind paa Søholm. Fændriken,
som anfører dem, har taget sig Jagten lettere end jeg og vil ogsaa have større Held,
siden han faar Kvarter i en Herregaard, medens jeg og mine sandsynligvis blive
nødte til at kampere paa aaben Mark, hvis vi ikke finde en eller anden Bondegaard
i Nærheden.«
»Paa aaben Mark?« gjentog Esner, »men hvad regner I da Gjørsløv for, min
Hr. Kaptajn? Det er jo en Selvfølge, at I bliver her inat, for at vi imorgen tidlig i
Forening kunne gjøre Kompagni sammen og forfølge Gjøngehøvdingen.«
»I har en saa elskværdig Maade at overtale paa,« svarede Svend, »at man
intet kan nægte Eder. Vi lade da Folkene rykke ind i Gaarden.«
»Vel. — Vi give Mandskabet en lille Fest iaften.«
De to Kaptajner hilsede. Svend vendte tilbage til sine Folk.
»Indgangen er aaben,« hviskede han til dem. »Kaptajnen aner intet og har
lovet at give en Fest for os iaften.«
Et betydningsfuldt Smil foer hen over Mændenes Ansigter. »Naar I gaa til
Maaltidet, vælger Enhver af Eder en Rytter til Bordkammerat, og naar I se mig tage
mit Bæger og rejse mig op, saa kaste I Eder over Mændene og forhindre dem i at
bruge deres Vaaben. Hvis de overgive sig, saa skaaner dem, hvis ikke, saa støder
dem ned. Har 1 forstaaet mig?«
Et hviskende Ja bekræftede hans Spørgsmaal.
»Skaaner dem, hvis I kunne,« tilføjede Svend, »vi ville være Krigsmænd,
ikke Snigmordere. — Blæs, Trompeter! Mandskabet marsch!«
Ving gjorde sig den yderste Flid for at give Rytterne et Begreb om hans
Færdighed paa Hornet. Gjøngerne skrede i tætsluttede Rækker og med militær
Anstand ind over Vindebroen.
Fra sit Taarn havde Ib været Vidne til alt. Hans Hænder og Fødder vare
i en uafladelig Bevægelse, hvad enten nu dette skete af Glæde eller kun som et Middel
til at gjenvinde den næsten tabte Brug af hans stivnede Lemmer. Han røbede imid-
lertid intetsomhelst Tegn til Gjenkjendelse, de Kommendes Dragter sagde ham allerede
i en Frastand, hvorledes han havde at forholde sig.
Idet den skingrende Trompet gav Gjenlyd i Gaarden, droges et af Gardinerne
tilbage fra et Vindue i Stueetagen, et blegt, ungdommeligt Hoved kom tilsyne, et Blik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
