Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
sig smilende, idet han præsenterede det for Gjøngehøvdingen. Svend rystede med
Hovedet, men Drengens Øjekast og bedende Mine bragte ham til at tage Laaget af.
Han behøvede hele sin Aandsnærværelse for ikke at forraade sig, da han under Laaget
saae to Pistoler komme tilsyne i Fadet. En Bevægelse mod Soldaternes Bord over-
beviste ham om, at man ikke gav Agt paa ham, han greb Pistolerne og stak dem
ind under sin Kofte; det var hans egne Vaaben, Palle præsenterede ham under et
gjentagende Kast med Øjnene hen imod Døren, som Kaptajnen nylig var gaaet ud af.
Svend nikkede.
»Det er en god Ret at tage til sig nu,« ytrede Drengen.
»Ja vist!« svarede Svend, »men noget ufordøjelig.«
»Hvad har Du i dit Fad, Ridder Ildebrand?« spurgte Fændriken, som sad
for Enden af Dragonernes Bord.
»Haardkogte Æg!« svarede Palle, idet han slog Klædet tilside, ovenpaa hvilket
Pistolerne havde ligget.
Svend havde imidlertid taget sin Beslutning, den stod præget i hans bestemte
Mine og i den rolige Holdning, hvormed han rejste sig og forlod Hallen ad samme Vej
som Esner. Udenfor kom han ind i en lang Gang, i hvis modsatte Ende der brændte
en Lampe. Han var ubekjendt med Slottet og vidste ikke, hvor han skulde søge
Esners Værelse. Idet han fjernede sig fra Lampen, tiltog Mørket; han standsede og
lyttede. Alt var roligt i Nærheden, Larmen fra Hallen naaede ikke til ham. Pludse-
ligt hørte han hurtige og lette Trin, en Haand lagde sig paa hans Arm, det var Palle.
»Gaa kun lige frem,« hviskede Drengen, »hist nede ser I Lyset skinne ud
gjennem Dørsprækken, det er Kaptajnens Værelse.«
»Er han derinde?«
»Jeg tror det. Straks efter at I og eders Folk vare gaaede op i Hallen,
kom der et Bud gaaende ind over Broen, jeg veed ikke, hvem det var, men det
bragte næppe noget til Gavn for Eder.«
»Godt, min Dreng!« sagde Svend, »nu har Du fortjent din Sabel og Trompeten.«
Palle trykkede hans Haand og gik. Svend sneg sig videre. Da han kom
til Døren, stod han stille og lyttede. Igjennem Nøglehullet saae han Esner lukke en
Mand ud af den modsatte Dør, idet han gned sine Hænder og triumferende udbrød:
»Nu har vi dem.«
Svend aabnede Døren og traadte ind. Esner stod i den modsatte Ende af
Værelset; da han vendte sig og saae Svend, traadte han et Skridt tilbage. Svend
gjorde i det samme to Skridt fremad, der bragte ham foran en Væg, paa hvilken
Esners Vaaben vare ophængte.
»Hvor bliver I dog af, min kjære Vært?« udbrød Svend. »I gaar bort fra
Gildet og lader mig Stakkel alene, hvem Maden kun smager i eders Selskab.
Er det ret?«
»I maa tilgive mig, Kaptajn Povelson! Jeg modtog i dette Øjeblik et saare
vigtigt Budskab, og en Mand, som I, maa dele mit Valgsprog: Tjenesten for alt.«
»Ah, bah! lad os tænke paa Tjenesten imorgen, som I før sagde, iaften ville
vi drikke.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
