Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
421
snørede, end at jeg kan faa mine imellem dem; nu foretage vi en lille Spadseretur
sammen.«
»Hvorhen?«
»Til en stakkels Mand, som sidder fængslet oppe paa Taarntaget, og som I
af Glæde over mit Komme har besluttet at give Friheden.«
»Vel!« sagde Esner, »jeg er i eders Magt, men det er endnu ikke Enden
paa Historien.«
»Vist ikke,« svarede Svend. »Hvorledes Enden bliver, er uvist, kun det kan
I være forsikret om, at I ikke vil blive istand til at bedømme den, hvis I blot gjør en
eneste Bevægelse udenfor det, jeg foreskriver. — Lad os gaal«
Svend kastede en Kappe omkring Esner, som fuldkomment skjulte hans bundne
Arme; han tændte en Lygte, som stod paa Bordet. Derefter forlode de Værelset.
»Hvor gaar Vejen til Munkegangen?« spurgte Svend, da de kom ud af
Værelset.
»Hist henne ved den første Dør.«
»Lad os gaa ad den.«
»Tag den mindste af Nøglerne ved mit Bælte og luk op.«
Svend aabnede Døren. Indenfor kom en stejl Trappe tilsyne, dannet i selve
Murtykkelsen og saa smal, at et voksent Menneske optog hele Trappens Brede. Paa
flere Steder vare Lyshuller anbragte i den ydre Mur, gjennem disse kastede Maanen
i dette Øjeblik et svagt og blaaligt Skær ind i Gangen. Svend drog sin Arm ud af
Esners og lod ham gaa foran.
»Træd endelig forsigtig,« hviskede han, »ved et Fejltrin vil I styrte lige ind
paa Løbet af min Pistol og let kunne komme til Skade.«
Esner bed sine Læber blodige, han vedblev at stige op uden at svare.
Efterhaanden som de nærmede sig Vægtergangen, hørtes en tiltagende Larm
over dem; det var Ib, der siden Gjøngernes Ankomst uafbrudt vedblev at dundre med
Hænder og Fødder paa Taget.
»Ikke rettere jeg veed, saa staar der nok en Skildvagt oppe paa Vægter-
gangen,« sagde Svend.
»Ja, der gjør saa.«
»Nu stikker jeg atter min Arm ind i eders, tillader I? — Naar vi saa komme
forbi Manden, befaler I ham at gaa ned ad Munkegangen og vente i eders Værelse,
til vi komme tilbage.«
Trappen ophørte ved en Dør, Kaptajnen lod ham atter tage en Nøgle og
aabne Døren, derefter traadte de ud paa Vægtergangen. Skildvagten stod lænet til-
bage mod Muren, indhyllet i en Kappe; da han saae Esner træde ud, skuldrede han
sin Karabin.
»Gaa ned i mit Værelse og tøv der, til jeg kommer tilbage,« sagde Esner
med en Stemme, som kun med Møje trængte sig over hans Læber. Soldaten vendte
sig for at gaa.
»Strenge Herre 1« sagde han, »der maa være noget galt fat med Vagtmesteren,
for han gjør en Helvedes Støj deroppe.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
