Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
431
»Nej!« raabte Ib i den skrækkeligste Fortvivlelse.
»To! — Vil I have Pardon.
»Nej!« svarede en Stemme, som ikke var Ibs, og paa samme Tid trængte
lydløst og langsomt en lille Dreng frem foran de to Fronter. Det var Hønsedrengen
Palle. Ingen havde lagt Mærke til, at han kom ind af Døren.
»Fændriken behøver ikke at tælle mere,« sagde Palle, »for hans Rytteres
Karabiner kunne ikke skyde.«
»Ikke skyde — hvorfor?«
»Jeg har skruet Flintestenene af dem allesammen,« svarede Drengen
med et listigt Smil.
Det er ikke muligt at gjøre sig noget Begreb om den Overraskelse, disse Ord
bevirkede, eller om det bedøvende og vedholdende Skrig, som paa samme Tid gjenlød
i Salen, jublende, triumferende fra Gjøngernes Side, rædselsfuldt og fortvivlet fra
Dragonernes, hvem et Blik havde overbevist om Sandheden af Palles Ord.
»Og det har Du gjort?« raabte Fændriken rasende.
»Ja, strenge Herre! formedelst jeg ikke havde andet at fordrive Tiden med.«
»Naa, Fændrik!« raabte lb, »I glemmer at tælle, det er nok bedst, at jeg
fortsætter. — En! — Ned med Bøsserne, eller I skal ske Allandsens Ulykke!«
Bosserne sank øjeblikkeligt, Rytterne lagde dem foran sig paa Gulvet.
»To! Kast Sablerne! — Der kommer Drengen med vore egne Bøsser. Jeg
tænker, de ere i bedre Stand.«
Dragonernes Sabler klingrede hen ad Flisegulvet. Palle viste sig i den aabne
Dør, synlig for Alle, i Favnen holdt han Gjøngernes Rifler.
»Tre! — Bed om Pardon hver Mand! Der kommer Generalen for os Alle.«
Disse sidste Ord gjaldt Svend, som i dette Øjeblik traadte ind i Hallen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>