Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Det er maaske en af disse omstrejfende Vagabonder, der forurolige Egnen.*
»En Gjønge!« ytrede en Anden.
»Lad ham gaa!* gjentog Sejrherren bydende, »hvem det ender, han vil ikke
kunne skade os. Men jeg vil blot kaste et Blik ind i hans Hytte. Følg med, Du!
og vent mig her, I Andre!
De tre Jægere hilste, Ib og hans Overvinder skrede ned til Hytten.
»Naadige Herre!« sagde Ib, efter at de vare komne et Stykke Vej bort.
»Vil I sige mig, hvem I er?«
»Hvorfor?«
»Jeg maa dog kunne nævne et Navn, naar jeg engang fortæller, at jeg har
fundet min Overmand.«
»Hvis Du finder nogen Anledning til at tale derom,« svarede Jægeren, »saa
kan Du sige, at Du iaften sloges med en svensk Oberst, og at hans Navn var
Per Leijon af det Sødermanlandske Regiment.«
Med disse Ord traadte han ind i Hytten, hvis Dør Ib havde aabnet for ham.
Den samme Tavshed fandt Sted i Stuen som før. Fru Elsebeth og Karen
havde skjult sig i Alkoven.
»Der er jo mørkt herinde,« sagde Obersten.
»Ja! vi har jo ingen Lampe, og jeg kan ikke gjøre Ild, før jeg faar mit
Brænde hjem.«
Maanen kastede sit Skin ind ad den aabne Dør. Leijon opdagede intet, som
modbeviste Ibs Forklaring. Han drog sig tilbage og lukkede Døren. Ib fulgte ham
ud af Krattet. Han vedblev uafbrudt at stirre paa Leijons Ansigt, medens han gik
ved hans Side. Obersten lagde endelig Mærke dertil.
»Hvorfor stirrer Du saaledes paa mig, Mand?«
»Jeg tager Mærke paa eders Ansigt,« svarede lb.
»Hvad har Du med mit Ansigt at bestille?« spurgte Leijon forundret.
»Lad I mig kun betragte det, naadige Herre! maaske mødes vi engang igjen,
og hvis det skulde ske, skal jeg komme denne Aften ihu. I kan forlade Eder derpaa.
— Jeg har af og til kunnet glemme dem, der gjorde mig Fortræd, men jeg glemmer
aldrig ham, der gjorde mig godt. — Gud i Vold, Oberst Leijon!« Med disse Ord
skiltes de.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>