Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
DRONNINGENS VAGTMESTER.
en stor Skytspram, hvis Kanoner bestroge den aabne Vej fra Svenskernes Hovedlejr
ned til Løbegravene.
Da lb havde naaet det ham betegnede Maal, gjorde han omkring, udstødte et
jublende Raab og styrtede sig ind imod Fjenden. Paa samme Tid begyndte det at
blive levende ude paa den mørke Linie, som betegnede Skytsprammens Plads i Kalve-
boderne. Af og til saas en lang Ildhale glimte igjennem Taagen, efterfulgt af et
pibende Hvin, idet Kuglen foer hen over Isen.
»Der kommer Undsætning til dem,« sagde Ib, »siden vore Folk skyde der-
ude. Vi faa at skynde os.«
Udfaldet maa være sket aldeles uventet for Fjenden. Arbejderne i Gravene
anede ikke de Danskes Komme, før det første Flinteskud blev løsnet, de fandt sig
desuden ved Ibs Marsch angrebne fra begge Sider, de begyndte at tabe Modet, trængtes
tilbage, flygtede eller bleve dræbte, som Tilfældet førte det med sig. Paa andre
Steder kæmpedes der Mand mod Mand, i dette Tilfælde gjorde den personlige Styrke
Udslaget.
Med Udfaldstropperne fulgte en Mængde Arbejdere, der opfyldte Løbegravene
næsten ligesaa hurtigt, som de bleve forladte. Andre sløjfede de opkastede Forskands-
ninger og omhuggede Træer og Buske, bag hvilke Fjenden hidtil havde fundet Skjul.
Taagen veg efterhaanden for en skarp og heftig Blæst. Maanelyset kastede
et svagt Skin paa den hvide Sneflade. Man hørte Raab og Befalinger, Trusler og
Dødssuk, og i nogen Frastand Lyden af en svensk Tromme, som tilkjendegav, at der
nærmede sig Undsætning for Fjenden. Paa samme Tid tiltog Hurtigheden af Skyts-
prammens Skud. Maaneskinnet kom de Danske særdeles belejligt, fordi det tillod
Besætningen paa Prammen at rette Kanonerne med større Bestemthed. Man saae en
Mængde mørke Punkter bevæge sig hen over Sneen, de kom nærmere og antoge
omsider Skikkelse af Soldater, der ilede fremad i et hurtigt Lob for snarest muligt at
komme udenfor Skytsprammens Skud.
Ib flk Befaling at vende sig mod de Kommende. Han adlød og styrtede
fremad med et gjennemtrængende Brøl. Gjøngerne fulgte efter ham, ligesaa hurtigt;
lidt besindigere kom de hollandske Matroser, væbnede med deres Huggerter og Morgen-
stjerner. I dette Øjeblik havde Kampen naaet sit højeste.
Den Første, som fremstillede sig for Ib blandt de Kommende, der bleve an-
grebne saa hurtigt, at de ikke fik Tid til at samle sig, var en høj Person, hvis Kofte
bar den samme hæderlige Grad som Ibs.
Er Du en Vagtmester!« raabte Gjongen, — »saa se Dig dog for, Du falder
jo over miii Klinge!«
Med disse Ord sprang han ind paa ham og borede ham Pallasken i Brystet.
Derpaa styrtede han ind i en tæt Kreds nogle Skridt borte.
En af Gjøngerne havde taget en Fane ned fra Skandsen og værgede sig mod
to svenske Officerer, der søgte at bemægtige sig den igjen. Et Flinteskud faldt,
Gjøngen vaklede og styrtede til Jorden. I samme Øjeblik rev lb Fanen ud af den
Døendes Hænder, hævede den over sit Hoved og kastede den tilbage mellem Gjøn-
gerne, medens lian angreb de to Ollicerer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
