Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
467
noget galt fat derhjemme med Boel, hun pønser paa Ulykker imod Jer, Vagtmester!
og siden hun ikke kan ramme Eder selv, imens I dog har sat hende saa mangen en
Streg i Regningen, saa prøver hun nu paa at ramme Jer i den lille Inger.«
»1 Inger!« raabte lb blegnende. »Er det sandt?«
Pludseligt faldt Kulsoens Trusel ham ind. Tam saae den Virkning, hans Ord
gjorde, og vedblev:
»Svensken har fanget Kasper Dam, Ingers Fader, og ført ham til Kjøge i den
Tanke, at han forvarede sit Herskabs Kostbarheder; siden den Tid bor Inger nede i
Holtug hos den gamle Skolemesterenke, hvis Mand døde i Foraaret.«
»Aa hvad!« svarede Ib, »Inger kjender allerede Kulsoen saa godt, at hun nok
vogter sig for hende.«
»Det gjør hun maaske!« sagde Tam, »men kjender hun ogsaa Mette Gyde,
Skolemesterenkens Søster og Kulsoens Fortrolige, som har sin Gang i Huset?«
»For Satan! — hvad ville de gjøre hende?« raabte Ib fortvivlet.
»Jeg veed det ikke, skjøndt jeg har luret efter deres Samtale, det bedste jeg
kunde, men Inger sygner hen, hun er bleven saa mat og saa bleg, siden Du saae
hende sidst. Saa tænkte jeg, at det var paa Tiden, at Du fik noget at vide herom,
og listede mig hjemmefra, mens Boel var borte. De greb mig ude paa Isen, et Stykke
ovenfor Kjøge, men jeg havde min Kurv med Fisk over Ryggen og sagde, at jeg
vilde op til Svenskelejren for at kjøbslaa; saa brugte de mig til Skandsegraver tillige-
med alle de andre Bønder, som de havde drevet sammen fra Landsbyerne. — Hvis
Du kan, Ib! saa drag afsted ned til Inger, jo før jo heller, jeg følger med Dig, og
Du skal da faa at se, om jeg farer med Rævestreger, som Du sagde.«
»Godt, Tam!« udbrød Ib og rakte ham Haanden, »jeg tror Dig. Følg med
til Byen, derfra drage vi ned til Inger. — Gud Fader give, at vi ikke maa komme
for silde, for saa bliver jeg nok aldrig mere glad i denne Verden.«
Kampen var allerede saa godt som tilende, da Ib og Tam mødtes. Fjenden
adspredtes til alle Sider i en hovedkulds Flugt. En Mængde Fanger førtes ud fra Løbe-
gravene, derefter begav Skaren sig i en hurtig Marsch paa Tilbagevejen. Ib bar sin
erobrede Fane paa Skulderen.
Ude paa Skytsprammen tilkjendegav lidt efter en ny og heftig Skydning, at
friske Tropper nærmede sig fra Fjendens Lejr. Det var i den Tid af Døgnet, medens
Nat og Dag endnu stride om Herredømmet, at man forlod Kamppladsen; en halv Time
senere naaede Gjøngerne ind under Kanonerne paa Vesterports Volde, som standsede
Fjendens Forfølgelse. I den første Gade indenfor Porten var Vejen næsten spærret af
Tilskuere, der modtoge de Kommende med Jubelraab. Foretagendet var lykkedes over
ethvert Haab. Kong Frederik havde tilbragt Natten paa et af Voldens højeste Punkter,
i Forventning lyttende efter Skuddene og Larmen udenfor. Dronningen foretog sit
sædvanlige Morgenridt over Volden, da man meldte hende, at Skaren var vendt til-
bage. Hun var stegen af Hesten og befandt sig i den forreste Række af Tilskuerne.
Da Ib saae Dronningen, straalede hans Øjne, hans Figur rettede sig og antog en mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
