Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
469
»Ja, naadige Dronning!« sagde Ib hurtigt, »siden I tillader det, saa har jeg
en Bøn at gjøre.«
»Hvilken?«
»Et Øjebliks Samtale med Eders Majestæt.«
»Godt, indfind Eder imorgen i mit Palais; denne Dame er Frøken von der
Wisch, hun vil føre Eder til mig.«
»Imorgen!« gjentog Ib sørgmodigt, »sig idag, Eders Majestæt! et Menneske-
liv beroer derpaa.«
»Virkelig! Nu lad det saa være idag; indfind Eder hos mig om to Timer.«
Dronningen rakte ham Haanden til Kys. Ib svøbte Fligen af Koften om sin,
før han vovede at berøre denne hvide Haand. Han stod op og forlod Stedet med
lange og drabelige Skridt for at indhente sine forudgaaende Kammerater.
To Timer senere indfandt han sig i Dronningens Forgemak i en omhyggelig
Paaklædning. Den dyrebare Uniform havde ikke beholdt et Støvgran efter den fore-
gaaende Nats Bedrifter. Han smilede veltilfreds, da han mødte sit eget Billede i et
af de store Spejle lige for Indgangen i Audienssalen. 1 en af Vinduesfordybningerne
stod en Herre, som, idet han vendte sig om, fremstillede Kørbitz’ velkjendte Træk,
Kørbitz, Lykkeridderen, der hidtil bestandig var stegen opad paa Lykkens Stige, indtil
han nu beklædte en Post som Hofmarskalk hos Sophie Amalie.
Han betragtede Ib med et maalende og gjennemtrængende Blik, men røbede
naturligvis intet Tegn til, at han gjenkjendte ham.
»Den naadige Herre husker mig vist ikke mere,« sagde Ib, fortørnet over den
Kulde, hvormed man modtog ham.
»Nej!« svarede Kørbitz. »Hvad vil I?«
»Vi have dog mødt hinanden før,« vedblev lb. »Det var ifjor paa Jungs-
hoved. I kaldte mig dengang for eders kjære Ven, strenge Herre!«
»Jeg har forglemt det.«
»I saa Fald nytter det vist ikke at erindre Eder om, at vi have mødt hin-
anden endnu tidligere. Dengang kaldte 1 mig for eders kjære Kammerat.«
»Endnu engang, hvad vil 1?«
»Jeg ønsker at tale med Hendes Naade Dronningen.«
»Det kan ikke ske idag, Hendes Majestæt giver ingen Audiens.«
»Ak, strenge Herre!« svarede Ib med samme rolige Spot, »det kunde vistnok
ske, hvis I kun vilde, men jeg mærker 110k, at I er bleven vred paa mig. Det er
bestemt, fordi jeg vovede at holde med Kai Lykke, eders svorne Fjende.«
»Uforskammede!« raabte Kørbitz. A vover at minde mig derom. Forlad
dette Værelse!«
»Aa nej, ikke før jeg har faaet Hendes Naade itale, og det skaffer I mig nok,
naar I blot hører mig tilende. Ifjor ærgrede I Eder over Kai Lykkes Held, det samme
gjør jeg nu ogsaa.«
Kørbitz vendte sig om mod Vinduet, men Ibs sidste Ord vakte hans Opmærk-
somhed, han tilkastede ham et forskende Blik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
