- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
471

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRONNINGENS VAGTMESTER.

471

stedfundne Optrin i Fru Elsebeths Selskab og sluttede med, at Fruen omsider ved
Bønner og Tvang havde fremmet sin Plan saa vidt, at Karens Formæling med Junkeren
var bleven bestemt til en af de følgende Dage.

Dronningen hørte paa ham med stigende Interesse; da han tav, udbrød hun:

»Og hvad mener I nu, at jeg skulde gjøre for den stakkels Gjøngehøvding?«

»Eders høje Naade vil let kunne bevirke, at denne ulykkelige Vielse bliver
opsat for det første. Fru Elsebeth iler dermed, fordi hun kjender Svend, fordi hun
frygter ham; men i denne Tid, Eders høje Naade! tænker man for meget paa at
slaas, til at Nogen burde tænke paa at gifte sig. Bliver Bryllupet opsat, vil det
maaske være Svend muligt at vinde Moderens Gunst, siden han allerede besidder

Datterens. Det vil vist lykkes ham, der saa ofte har forsøgt det umulige. — Vinder

Junker Rud derimod Sejr, vil Svend være fortabt, jeg kjender ham saa nøje. Der vil
komme en Nat som den sidste, og man vil spørge en Kamp, der er endnu bedre
kæmpet end den sidste, men Sejrherren vil ikke bringe en lille Fane hjem til
Eders Naade, han har søgt Døden, fundet den, og I har mistet eders bedste
Stridsmand.«

Dronningen smilede over denne naive Veltalenhed, idet hun ytrede:

»Jeg vil gjøre for eders Ven, hvad jeg kan, min brave Vagtmester!«

»O! dermed har han vundet alt, hvad han kan forlange,« svarede Ib, rød-
mende af Glæde.

»Ikke ganske. I denne Sag kan jeg alene ytre et Ønske og et Raad, men
jeg har ingen Ret til at befale. Jeg skal endnu idag sende Bud efter Fru Elsebeth

og tale med hende, og jeg haaber idetmindste at faa hende til at vælge en mere

passende Tid til sin Datters Formæling end den nærværende.«

»Ak, min høje Dronning!« sagde Ib, idet han bøjede sig for at gaa. »I viser
mig saa megen Naade, at jeg ikke vil kunne betale den ved blot at ofre mit Liv for
Eder. Tillykke har jeg tredive Kammerater, der ogsaa ere rede til at ofre deres.«

Sophie Amalie greb denne Lejlighed ligesom enhver anden, der tilbød sig for
hende, til at ydmyge Adelen. Hendes Bud afgik lidt senere til Fru Elsebeth, men
Kørbitz havde allerede afsendt et iforvejen, hvori han meddelte alt, hvad han havde
opfanget af Ibs og Dronningens Samtale.

Fruen lod Lakajen svare, at hun var syg og sengeliggende og derfor i Øje-
blikket ude af Stand til at opfylde Hendes Majestæts Befaling.

»Nu afsted til lille Inger!« sagde Ib, idet han forlod Paladset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0477.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free