Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
Pige i sine Arme og kyssede hendes Kinder. — Men
hvor er du dog bleg, Barn! tilføiede hun, saasnart hun
havde sluppet Veninden og faaet hende et Par Skridt
paa Afstand — du ser ligefrem daarlig ud.
Hun ytrede det i den eiendommelige, glad-bekymrede
Tone, i hvilken en Dame siger en anden en saadan
Behagelighed.
Ved Siden af den blomstrende Frue, hvis friske
Ansigt glodede af at kjøre mod Foraarsvinden, saae den
unge Pige ganske vist bleg ud, og ikke blot det: —
ogsaa temmelig spinkel.
— Du har vist haft en daarlig Nat efter Selskabet
igaar.
— Hvorfor det? Du var jo ogsaa selv i Selskab.
Erna lo.
— Kalder du det Selskab! En Aften hos de gode
Præstefolk er sandelig ikke ophidsende! Men et
Selskab paa Juelsbo derimod–
— Aa, dér gik det saamænd meget roligt til,
bemærkede Onklen. Du blev meget savnet — William
naturligvis ogsaa, men Damerne først.
— Som Matrosen sagde! Blev jeg virkelig savnet?
Tonen var lidt spodsk-vantro.
De var traadt ind i Dagligstuen. Fløidørene til Haven
stod aabne. En let Luftning legede med de hvide
Gardiner o,g førte den friske Lugt af opgravet Muldjord
med sig. I Frugttræerne hinsides Kjøreveien gjorde
Stærene et ugudeligt Spektakel.
Erna lod sig synke ned i den ene af de to låve
polstrede Lænestole, medens Skovrideren og hans
Pleiedatter tog Plads paa steilryggede Stole af sort, rigt
udskaaret Egetræ, ubekvemme Arvestykker, som Erna
afskyede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
