Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
mentet angaar — en Læge, der nedsætter sig i
Stubbe-rup —–-
— Er han ung? spurgte Skovrideren.
— Ja—a.
Erna saae tilfældigvis igjen just op paa Portraitet
af Leopold Harstorf. I sin himmelblaa Atlaskeskjole,
med pudret Haar og en sort Postillon d’amour som
Ramme om det ovale rosenrøde Ansigt smilede
Caroline Mathildes Hofkavaler huldsalig ned til hende, som
den rette Patron for Ungdom og Galskab.
— Temmelig ung .... tro er jeg da, tilføiede hun.
Hun vedblev at have Blikket fæstet paa
Kammerjunker Leopold, og hans store brune Øine under de høie
hvalte, sorte Bryn syntes at blinke saa letfærdigt ned til
hende, at hun blev rød i Hovedet. Forresten følte hun
ogsaa meget godt, at Agnes stirrede paa hende. Det
„Barn" havde virkelig tidt en ubehagelig Maade at
bruge sine Øine paa!
— Altsaa ganske sikkert en sølle Fyr, der ikke kan
komme an andet Steds, sagde Skovrideren afgjørende.
— Maaske! I Anes Øren er han i alt Fald en Engel.
Den skikkelige Gamle var fuld af Ros over ham, hvor
omhyggelig han var og hvad han havde for et godt
Hjerte.
—• Hm. Jeg kunde tænke mig et andet Motiv end
pur Menneskekjærlighed, naar en Læge, der søger
Praxis, giver sig af med en Patient.
— Nei, Onkel! det er virkelig ikke rigtigt altid at
mistænke Menneskene og overalt at søge efter låve
Motiver. Jeg er vis paa, at du endogsaa vilde kunne finde
en egoistisk Forklaring af mit eget Besøg hos Ane idag.
— Aa ja, hvorfor ikke?
— Hvad for Noget? Du gjør mig virkelig nysgjerrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
