Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
da Erna endnu var ugift — hun havde endogsaa en
Gang opfanget en Bemærkning, der tydede paa, at man
snarere havde ventet, at hun skulde forlove sig med
Hubert end med den betydelig ældre William Bjerring.
Skovveien blev fugtigere, Hjulene skar dybt ned i
den, og Hesten faldt af sig selv i Skridt.
Erna lod Tøilerne hænge slapt ned over Flanken
paa den, knappede Kaaben op og aandede dybt. Solen
brændte heelt her, hvor to Mure af tæt, lav Granskov
indhegnede Veien.
— Saa I talte om Politik, begyndte hun, alt imens
hun langsomt og mekanisk med Pidskesnerten klippede
Toppen af de høieste Skarntyder paa Grøftekanten.
Der kom et næsten usynligt Smil i Agnes’ Øie: —
„Endelig!" tænkte hun — „Det var en lang Omvei."
— Saa var der vel ogsaa Tale om Valget?
— Ja vist var der, men jeg hørte ikke efter. Det
interesserer mig saa lidt.
— Det er ikke rigtig, Agnes. Man bør interessere
sig for Politik.
Agnes trak paa Skuldren. Hun kunde ikke begribe,
hvor Kusinen vilde hen.
— Det prædiker jeg ogsaa altid for William,
vedblev denne. Det er saa forkert af ham ikke at gjøre
det. De vilde jo have, at han skulde stille sig; Provst
Broberg og Amtmanden var hos ham i forrige Uge for
at overtale ham, men han vilde ikke høre Tale om det
og havde tusend Undskyldninger. Men jeg spørger:
hvorfor har vi en fri Forfatning, naar Fædrelandets
Raab ingen Gjenlyd finder hos de Intelligenteste af
vore Jorddrotter?
Agnes smilede. Hun kjendte Amtmandens Stil.
— Naa, det er da ikke saa underligt, at din Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
