- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
42

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

land gav sin fremragende Statsmand, en dansk
Bismarck, en „Bismarck med Samvittighed!"

— Og tænk bare, hvor stolt det vilde være for os
lo at sidde dér og vide, at vi havde vores Andel i, at
Danmark havde faaet saadan en stor Mand! Ikke
sandt: vi vil slutte et Forbund! Vi vil love hinanden at
gjöre Alt, hvad vi kan for at vække hans slumrende
Ærgjerrighed og lancere ham paa den politiske Bane
— Onkel skal ogsaa være med, og du skal se, vi sætter
det saamænd nok igjennem.

Den unge Pige lod til at være ganske uimodtagelig
for Smitte af denne patriotiske Begeistring, overfor
hvilken hun nærede en stærk Mistillid. Men hendes
Kulde havde slet ingen dæmpende Indflydelse paa
Kusinens Ildsjæl.

— Vi maa rigtignok være belavede paa at paadrage os
et dødeligt Fjendskab fra alle giftefærdige Ungmøer i li
Miles Omkreds — for ikke at tale om deres Mødre,
naar vi saadan for hele Rigsdagstiden fjerner ham fra
dette Klima og bringer ham i saa farlig Nærhed af alle
Hovedstadsskjonhederne. Amtmandinden med begge
sine to kokette Tøse vil ikke tilgive os, saalænge hun
lever — maaske var det ogsaa derfor, at Amtmanden
havde saa meget mod Williams Idé, men ham skal jeg
nok faa omvendt. Og vi vil slet ikke have nogen
Medlidenhed med alle disse landlige og kjøbstadlige
Skjøn-heder — allermindst med Jomfru Regisse — hvad?

Ved dette Navn lo Erna paa en eiendommelig
fortrolig Maade, ja i sit overstadige Lune stødte hun
endogsaa til Kusinen med Albuen.

Men denne syntes at være langt fra at dele hendes
gode Humør. Hun trak Shawlet fastere sammen og
lænede sig tilbage uden at ville opfange det fiffig blin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free