- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
44

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

44

formelig sammen, du maa have faaet Kulde i dig.
Det var ogsaa uforsigtig af dig kun at tage det lynde
Shawl med. Hans kunde saa godt have kjørt over med
Kaaben imorgen, naar du ikke vilde gaa med den. Man
maa virkelig være lidt forsigtig i denne Foraarsluft,
og du er jo saa sensibel. — Naa, nu er vi strax ved
Birkene, og du vil snart gaa dig varm.

Hun satte Hesten i skarpt Trav.

Veien førte over en aaben Strækning. Paa begge
Sider var der udstrakte Plantninger af smaa
Naaletræer, hvis friske Spidser lyste og fyldte Luften med en
syrlig Duft som af Æbleroser. Imellem dem voxede
der buskagtige Smaabirke, der glindsede blaalig med
deres store blanke Blade, som om de vare vaade. Foran
dukkede Veien pludselig ind i den dybe Skygge af en
Granmur, som byggede sig op tilhøire, medens
lige-overfor en Lund af henved hundrede Birketræer med
deres lange, snehvide Stammer løftede sit lette,
gjen-neinbrudte Kronevæv op imod den blaa Himmel.

Dette Sled maatte være paafaldende for Enhver som
Noget, han endnu ikke var stødt paa i en dansk Skov.

Da de naaede derhen, strammede Fruen Tøilerne,
medens Agnes skyndte sig at knappe Forlæderet op.

— Saa, nu er vi jo her ved din Yndlingsplads! Det
var pænt af dig at gjøre mig Selskab — forhaabentlig
har du ikke ondt af Turen. Du maa bare strax give dig
til at gaa og ikke først sætte dig hen og drømme, som
du pleier at gjøre her. Farvel, og hils Onkel!

De sidste Ord raabte hun tilbage over Skuldren, efter
at den utaalmodige Hest allerede havde sat sig i
Bevægelse. Den slog af sig selv ind paa en Vei, der
dreiede af tilhøire og snart ved en stærk Bugtning bragte
Kjøretøiet ude af Sigte — dog ikke før Erna halvt i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free