Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
staa stille. Hun opdagede hint usalige Vognhjulstempel
paa den fremtidige Fædrelandshelt.
— Men du min Gud — hvordan er det dog du ser
ud, Hubert? Sagde jeg dig ikke, at du skulde lade
Tøilen ligge dernede? jeg kunde godt have fisket den
op med Pidskeskaftet.
— Aa, det gjør saamænd slet ikke noget! det er
ganske simpelt Strabadseretøi — jeg var jo ikke forberedt
paa saadan et Møde!
Og Hubert saae paa hende med saa barnlig en
Stolthed over denne snedige Benyttelse af det i og for sig
uheldige Tilfælde, at der ikke just udkrævedes et
Detec-tivblik for at opdage, at det var et aftalt Møde.
Forøvrigt var Sagen den, at Erna en Gang havde sagt
til ham at dette „Strabadseretøi" klædte ham bedre end
det fineste Selskabstoilette.
— Og jeg sandelig lige saa lidt! sagde Harstorf —
som Figura viser. For ellers skulde jeg nok have ladet
Jakob pudse mine Støvler lidt bedre.
Han slog med Ridepidsken paa Støvleskaftet, i
hvis matte Sværteglands underlige graaviolette og
rustbrune Tinter flød ud paa en Maade, der vilde have
fortryllet en Aqvarel-Maler, men som set fra et
selskabeligt Synspunkt ikke kunde gjøre Fordring paa elegant
Virkning.
Og begge Parter saae paa hinanden med et
humoristisk Smil, som om de mente, at de vel nu havde
ført hinanden tilstrækkelig bag Lyset — og dog ikke
uden at nære en svag Tvivl om, hvorvidt det ogsaa
virkelig var lykkedes.
Hvorpaa Kammerjunkeren raadførte sig med sit Uhr,
mente at det var Tid for ham at komme hjemad, og
samlede Tøilerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
