Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
reise. Gjennem de aabne Fløidøre strømmede en frisk,
lidt fugtig Luft ind fra Haven. Eftermiddagssolens
Straaler legede Skjul i de sagte viftende Folder af de
hvide Gardiner uden at vove sig videre ind i Stuen, der
maatte være et deilig kjøligt Opholdssted om
Sommeren, men vilde have været lidt koldt nu, hvis der ikke
var strømmet en velgjørende Varme ud fra det store
Uhyre af en Jernkakkelovn, der blinkede gemytlig til
Gjæsten med sit dybtsiddende Ildøie. En syrlig Lugt
af det sivende Ovnbrænde blandede sig hyggelig med
Muldjordsduften derudefra. Meublerne — for største
Delen af Mahagonitræ — vare solide og udmærkede sig
ved en ærlig Frihed for al Skjønheds-Pretention. Paa
Væggen hang et Par rafaelske Kobberstik, nogle
Fa-miliephotographier og flere Photographier af
fremmede Landskaber og Byer. — Et lille Bogskab var
fyldt med de reglementerede danske Klassikere og
nogle moderne Bøger, mest norske.
Rudolph havde Tid nok til at lægge Mærke til disse
og lignende Enkeltheder, for Fru Bjerring lod vente
paa sig. „Hendes Naade lader til at gjøre grande
toilette for min Ringheds Skyld," tænkte han. Denne
Bemærkning kunde lyde noget forfængelig, men slog i
Virkeligheden til. Medens han lod sit Blik glide hen
over Bogrækkerne for om muligt at finde ud af, hvilken
Aand der raadede dér i Huset, stod hun foran det store
Speil i sit Toiletteværelse og overlagde, mens hun satte
Haaret, om hun skulde tage den perlegraa Kjole paa, der
var skaaret firkantet ud i Halsen, eller den høihalsede
lilla? Den første bragte Hals og gorge til fuld Virkning,
men den anden var mere moderne, og mange Mænd vil
fremfor Alt se en Kvinde moderne klædt. Ganske vist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>