- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
77

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

Damen syntes ham at se saa blomstrende ud, at det
vel vilde være letsindigt at bygge synderlig derpaa.

— Aa, De mener, jeg ser ikke ud til at feile noget,
bemærkede Erna med rigtig Tydning af hans tvivlende
Blik. — Men Skinnet bedrager. Jeg er tidt meget
lidende.

Hun lagde den blonde Haarknude tilbage paa
Lænestolens Polster og lukkede Øinene halvt til med et
smægtende Udtryk. Hun følte sig virkelig ogsaa
pludselig saare mat, som om Fanden var kommen, fordi
han blev malet paa Væggen. Med mindre det da var
en Følge af hendes anstrengende Skovkjørsel. I alt
Fald lod hun sig ikke uvillig synke ned i denne
Nerve-ebbes vigende Skjød. Det tilslørede Blik og den
pludselige Bleghed klædte hende ikke ilde, hvad hun da
ogsaa havde en Anelse om.

Men skjøndt hun havde Ret i sin Formodning, at
hun fra først af havde gjort et vist Indtryk paa ham
og skjøndt han fandt hende endnu mere tiltalende,
som hun laa der i Lænestolen, end da hun tronede paa
Agestolen, saa havde han dog for Øieblikket ikke
rigtig Sands for denne hendes Forfinelse. Da hun
gjennem de sænkede silkebløde Vipper sendte et flygtigt
Blik hen til ham, følte hun med en indre Kuldegysen
Lægens kolde Øie rettet paa sig.

— Virkelig, Fru Bjerring?

— Ja—a! — Hun lukkede Øinene helt. -— Jeg veed
ikke, om det er Nerver eller Anæmi .... Doktor
Fenger kan ikke blive klog paa det .... Saadan en
Slappelse og Uro, der tidt kommer over mig ....

Det ærgrede hende, at hun allerede næsten var
begyndt at konsultere ham. Det havde slet ikke været
hendes Hensigt, men Lægeblikket havde øvet sin Magt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free