- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
84

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8-1

kommen Tilfældige ved denne Bedrift, der virkelig ikke
havde noget Fortjenstligt ved sig: et Stykke Kalk var
faldet ned for Fødderne af ham, og da han saae til
Veirs, havde han faaet Øie paa et Par farvede Punkter
paa Væggen ....

— Ja, men at det strax faldt Dem ind, at det maatte
være en Glorie, udbrod Erna med et beundrende Blik,
der fik Præsten til at rødme.

— Jeg havde — hm — havde set saadanne
Billeder — gamle Kirkemalerier ....

— Ja, og tænk Dem, det var virkelig en Glorie 0111
Hovedet paa en Apostel. Og Professor Lehmann,
Kunsthistorikeren, vor største Autoritet —

— En Ungdomsven af mig, mumlede Præsten,
ingenlunde for at gjøre sig til af dette Bekjendtskab,
men tvertimod fremhævende det som en undskyldende
Omstændighed, for at det ikke skulde se anmassende
ud, at han havde paakaldt saa stor en Autoritet i saa
ringe en Sag.

— Han har nu været her for at undersøge Sagen —

— Besøger mig undertiden i Ferien, indskjød
Præsten, bestandig apologetisk.

— Ja, og tænk, han har fundet, at det var høist
interessante Malerier, kunsthistorisk set af høi Værdi
— ældgamle, fra Hedenold — det vil sige, .... jeg
mener .... naturligvis ikke fra <le var Hedninger, men
fra Valdemar den Stores Tid — var det ikke Valdemar
den Store, Hr. Pastor?

— Vel snarere Valdemar Seier, formodede Professor
Lehmann, svarede Præsten, idet han forsigtig lod den
Mulighed staa aaben, at Fruen dog havde truffet det
Rigtige.

— Valdemar Seier, naturligvis — rent Ingemannsk!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free