Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
— Ja, det skal jeg saa mænd gjöre. Forresten finder
jeg, at rheumatiske Tilfælde er noget af det Gunstigste.
Dér har Doktoren saadan en deilig Forbundsfælle i
Veiret.
— Hvad for noget! — i det danske Veir?
— Netop. Naar din Kur lykkes, har det naturligvis
ikke noget med Veiret at skaffe — ça va sans dire,
Marquis. Men naar den ikke slaar an .... „Ja, kjære
Ven" (til Patienten, med et passende Skuldertræk) i det
Veir, som vi nu har, kan De virkelig ikke vente at være
fri for Smerter" — og Patienten skammer sig formelig
over sin Fordringsfuldhed,
— Ja men naar nu Veiret er godt?
— Saa er det i Begreb med at slaa om. „Kjære Ven"
(atter Patienten), „De er ligesom en Løvfrø. De veed
nok, den sporer Omslaget før alle andre Væsener,
endogsaa før Barometret. Det er i Luften, De skal se, det
kommer." Og gu kommer det, det gjør det jo altid.
— Og hvis det alligevel ikke kommer i en rimelig
Frist?
— Saa er det en Undtagelse, der bekræfter Reglen.
Forresten, enten er det Østenvind, og oin den er det da
bekjendt, at den slaar sig paa Nerverne — du kan nok
huske ham med Østenvinden i „Bleak house" — eller
det er Vestvind, og den er fugtig. Bedst er det
naturligvis om Vinteren. Enten er det slaaet om fra Tø til Frost
eller fra Frost til Tø, og saadanne Overgange er altid
smertelige for Rheumatikere. Eller det er Frost, saa Folk
løber paa Skøiter, som de var gale — ja, den Kulde er
sandelig for stærk for min kjære Ven, Patienten. Eller
ogsaa — „Ja, kjære Ven, dette milde Veir er jo ellers
behageligt nok, men paa denne Aarstid er det den rene
Ruin for en rheumatisk afficeret Konstitution." Broadly
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>