Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Medmennesker i deres Nød og Plage saa godt jeg kan
— det er der itte Nogen og kan sige Noget paa.
Den trodsige Naturdoktor ansaae nu dette Interview
for endt og vendte sig om for at gaa — og det ikke ad
Sideveien, men tilbage i Retning af Borrehusene, som
de kom fra.
— Holdt! raabte Rudolph — hvor vil De hen? De
vil da ikke tilbage til Ane?
— Jo, det er lige hvad jeg vil, grinede Morten. Jeg
sad bare og røg en Pibe Tobak for at vente, til De var
væk — og nu er De væk.
— Og hvad vil De saa gjøre med det gamle Skind?
Hvad var det, De havde i Deres Kræmmerhus?
— Ja, hvad mon det var? Ku’ De itt’ høre, hvor det
summede? Det er nogen Bier jeg har, med Forlov, og
dem vil jeg nu anbringe, for det skal gjøres med
Kyndighed, skal det. Der er itt’ Noget og er saa godt mod
denne her Rheuma og Gigt som Bigiften. Se, nu veed
De del, Dogde — nu kan De sige, De har gaaet i Lære
hos Morten Usserød. Adjøs!
Med denne udsøgt haanlige Afskedshilsen vendte
Egnens indfødte medicinske Autoritet Lægerne Ryggen,
— og det en Ryg, paa hvilken man kunde se, alt som
den magsomt bevægede sig bort, at dens Eier var af
den Mening, ikke just at have trukket det korteste
Straa ved dette Møde.
Da de kjørte videre, skjældte og smeldte Rudolph
over Folks Dumhed og Overtro i Almindelighed og
Landbefolkningens i Særdeleshed, men navnlig over
den gamle Anes Utaknemmelighed, at hun bag ved
hans Ryg lod sig behandle af saadan en Idiot som
denne Kvægdriver. Fanden skulde da hente ham, om han
for hendes Skyld skrev til Professor Vissing!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
