Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
IV
— Ja nu bliver De da vel Moders Doktor? spurgte
Otto Bjerring.
Da Arvingen til Vindslevholm rettede dette delikate
Spørgsmaal til Rudolph, befandt den designerede
Patient sig lykkeligvis udenfor Hørevidde. Erna sad inde
i Salonen ved Flyglet, hvis Tangenter hun aflokkede et
moderne Klaverstykkes Klange til Underholdning for
sine Gjæster — en Slags musikalsk pousse-café.
Rudolph og Brix stod i et lille Kabinet, der var fuklt af
spinkle Empiremeubler og allehaande Nipssager.
Glasdørene stod aabne til Verandaen, hvor nogle Gjæster,
hvis Hoveder mulig var lidt hede efter Dinéren,
foretrak at nyde Kaffen i det Fri. Til den anden Side saae
man ind i Bjerrings Arbeidsværelse og gjennem dets
Vinduer ud paa den store Gaardsplads med Parken i
Baggrunden. Naar der gjennem Altandøren aandedes
en sød Duft af Heliotrop og Levkøier ind i Kabinettet,
saa strømmede der en saare vellugtende Havaniiarøg
ind fra Herreværelset, hvor de fleste mandlige Gjæster
havde forsamlet sig, navnlig de, der hørte til den
intimere Kreds. Kun Hr. Juel — der dog vel maatte
regnes til den — opholdt sig endnu i Salonen, hvor hans
sorte Kjæmpeskikkelse virkede iøinefaldende nok
mellem alle de lyse Dametoiletter. En stærkt udviklet
musikalsk Sands fængslede ham formodentlig hos den
musicerende Værtinde.
Det var i alt Fald Rudolphs Hypothese, der dog strax
blev kuldkastet ved den Bemærkning af Brix, at han
ude i Forsalen, da han hængte sin Overfrakke fra sig,
havde hørt denne sorte Junker fløite — formentlig „Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
