Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
gjør det? Møder synes ikke om ham. Han gjør ikke
Væsen nok af hendes Nerver, skal jeg sige Dem.
— Ja men, det gjør han maaske ret i.
— Aa, Moder har sgu Nerver nok. Naar De bare
bærer Dem lidt klogt ad og snakker hende pænt efter
Munden, saa bliver De nok hendes Læge, og det maa
De da gaa ud paa.
Han sagde det med den fortryllende Ligefremhed,
der kun findes hos Børn, hvem Livet endnu ikke har
lært de conventionelle Løgnes Nødvendighed.
Brix lo: —
— Naa! De er nok en praktisk ung Mand.
— Hvorfor skulde jeg ikke være praktisk? Og jeg
behøver ikke en Gang at skaffe mig en Praksis.
Otto lo og viste sine store hvide Tænder, hjertelig
fornøiet over denne Vittighed, som han fandt saare
vellykket. De to Læger lo ogsaa; det vilde have været
uhøfligt ikke at gjøre det, og desuden morede de sig
over Drengens friske Væsen.
— Ikke blot en praktisk, men ogsaa en lystig ung
Mand, sagde Brix; vel udstyret med „Mutterwitz" —
hvad?
— Ja, fra Moder maa jeg vel have det. Hun er et
kvikt Hoved, er Moder. Men saa er hun ogsaa rigtig
nervøs og maa skaane sig. Ikke saadan styrte om i
Syrien og Palæstina, det er ikke noget for hende, vel?
— Aa, De kan vel slet ikke undvære Deres Moder?
spurgte Brix drilsk.
— Undvære! gjentog Drengen krænket. — Aa, der
er saamænd dem her, der daarligere kan undvære
hende end jeg.
Et hurtigt Blik skjød fra de mørke Drengeøine ind i
Salonen, hvor Hubert Juels lange Skikkelse lænede sig
Rudolph Stens Landpraksis 1. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
