Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
ikke noget Rørende ved sig? men dog i endnu høiere
Grad noget Ærefrygtindgydende? For just derved al
han var saa bunden, viste han, hvad han var for en
fri Aand. Ja, for Rabbi Meir har jeg sandelig Respekt.
— Ja, jeg kan nu dog ikke rigtig begribe denne
Rabbi, indvendte Præsten. — Han vidste jo dog, at
Døden den Gang slet ikke var der endnu. Den kom jo
først ind i Verden ved Syndefaldet.
— Ja, og Syndefaldet kunde, som Tingene nu en
Gang laa, ikke godt udeblive, som Bjerring meget rigtig
sagde. I alt Fald er det jo ikke udeblevet, og naar et
alvidende Blik oversaae det Hele, maatte det ogsaa faa
Øie paa dets Følge, Døden. Saadan har Rabbien
aabenbart forstaaet det.
Præsten svarede ikke. Han sukkede kun resigneret
og strøg sig nervøst over Hagen. Skovrideren var —
som Brix hviskede til Rudolph — one too many for
him.
Denne Raabukkens Banemand havde nu stillet sin
hidsige Hunger efter Havana nogenlunde, saa at han
var beredt til at kaste sig ind i Diskussionen, hvortil
han følte sig saa meget mere kaldet, som hans Ven
allerede havde udmærket sig i den.
— Ja, men, Hr. Kammerjunker, naar Døden virkelig
er det Bedste her i Verden, hvorfor var De saa for et
Par Dage siden saa ivrig for at redde den Raabuk? Jeg
synes, jeg maa have gjort den en udmærket Tjeneste,
da jeg skjød den ned.
— Ja, ser De, Høistærede, for det Første kunde jeg
dog ikke ane, at jeg havde en Mesterskytte for mig, der
saa pludselig og smertefrit vilde befordre Bukken ud
af denne Verden.
Den saaledes Roste rødmede helt ind under det ita-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
