Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
og Tryk Rudolph troede at skulle kjende. Han kunde
ikke dy sig for at kaste et Blik paa den, mens han
betjente sig med Siphonen.
Hubert bemærkede det og lo godmodig.
— Deres ufordulgte Forbauselse, fordi saadan en
Landjunker ogsaa læser Darwin, maa ikke forlede
Dem til at regne mig til de studerende Folk. Men i
Skovrider Harstorfs Naboskab bliver man let smittet
og vil gjerne følge lidt med. Hans Schopenhauer gaar
ganske vist over min Forstand; William — jeg mener
Hr. Bjerring — han læser saamænd ogsaa
Schopenhauer. Jeg har forsøgt, men dér maa jeg sige Pas.
Darwin kan lige akkurat gaa.
Han lænede sig tilbage i Stolen og smøgede
eftertænksomt. Et Nik nu og da eller en bekræftende
Brummen vidnede om, at han fulgte med, medens
Rudolph udviklede, i hvor høi Grad det var ønskeligt, at
den store Englænders Hovedværk blev alle Dannedes
Eie; hvilken Afklaren af Begreberne, hvilken
velgjørende Rydden op iblandt forældede Forestillinger og
utidsvarende Fordomme der maatte følge deraf.
— Naa, Hr. Sten — hvordan fandt De, at vores
Patient har det? begyndte lian saa, da der var
indtraadt en Pause.
— Aa, hun kan saamænd arbeide igjen om nogle
faa Dage. Det er ikke andet end Forkjølelse.
— Det glæder mig at høre.
Hubert tog en dygtig Slurk af sin kraftige Blanding,,
strog Draaberne af Knebelsbarten og saae over paa sin
Gjæst med lidt sammenknebne Øine, mens de store
hvide Tænder lyste ud af den sorte Skjægfylde.
— Det glæder mig meget. Altsaa dog ikke andet end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>