Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
at være ä jour med disse Ting — og det var det
aabenbart! Men i saa Fald vilde hans Tavshed være
mistænkeligere end de uforsigtigste Ytringer kunde have
været det.
Derfor kunde hans Lune heller ikke kaldes mer end
nogenlunde godt.
Imidlertid blev det snart forgyldt lidt ved den
mag-somme Kjørsel gjennem den grønne Skov. Med
Tøi-lerne løst i Haanden lænede han sig tilbage i Agestolen
og nød Synet af prægtige Bøge, hvis lange, ubevægelig
nedhængende Grene næsten berørte Græsset med deres
dunkelgrønne Blade, medens hvide, faste Smaaskyer
gled hen over deres Toppe, der af og til dirrede
ganske svagt. Eller hans Blik trængte ind mellem de
tykke, sølvgraa Stammer — langt ind, hvor
solbeskinnet Løv glindsede i en Lysning eller hvor mandshøit
blaaligt Hindbærkrat spærrede for det.
Han kom over en smal Mosestrækning, som skilte
den Del af Skoven, der hørte til Juelsbo, fra den
kongelige Del, den egentlige Hanenauer Skov. Saa meget
vidste han; men hvor Veien nu førte videre hen, var
ham ubekjendt. Det havde noget vist Tiltrækkende
saadan at kjøre om paa det Ubestemte. Et eller andet
Steds matte vel sagtens en større Vei gaa af tilvenstre,
og den vilde han saa i alt Fald slaa ind paa.
Sandsynligvis vilde den ogsaa føre ham forbi
Skovridergaar-den — hint lange straatækte Hus ved Skovranden,
med de fire smaa Skorstene og de tre Popler, som han
endnu bestandig havde i klar Erindring fra sit første
Rundblik over Egnen, men som han aldrig var
kommen nærmere.
Da han nu atter kjørte gjennem tæt Bøgeskov, foer
en Raabuk ud af et lille Krat tilhøire for hain og flyg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
