Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
tere den fortsatte sig blot i den beskedne Form af en
Græsvei mellem Birkene og Granerne, og det hinsides
den for længe siden ventede Kjørevei, der fra
Granmurenes faste Skygge løb ud i den solede Lysning. Den
lod til at gjennemskjære Hanenauer Skoven paa langs
og vilde sikkert føre Rudolph ad Stubberup til — høist
sandsynlig tillige forbi Skovridergaarden.
Ved Korsveien havde han igjen holdt Hesten an.
Just som han nu stod i Begreb med at styre den
tilvenstre, blev han opmærksom paa en Skikkelse, der
reiste sig fra en Bænk midt i Birkelunden og kom
henimod ham: en ung Dame i lys Dragt.
Da hun kom nærmere, kjendte han til sin
Overraskelse Frøken Harstorf. Om det end ikke var det
Møde, lian havde drømt om, saa kom det dog
forbløffende nær ved det.
Rigtignok var han lidt i Tvivl om, hvorvidt en
Præsentation paa Vindslevholm berettigede ham til at hilse
paa hende her i Skoven og knytte en Samtale med
hende. Paa den anden Side saae det næsten ud, som
om den unge Dame selv ønskede et Møde; for hun gik
resolut frem imod ham — lidt besværlig, ja endogsaa
hinkende, forekom det ham.
Han var endnu i Beraad med sig selv, da Agnes
raabte til ham: —
— God Dag, Hr. Sten — De kjører vel i Retning af
Hanenau?
— Jeg maa tilstaa, Frøken Harstorf, svarede
Rudolph, idet han tog Hatten af — jeg er ikke meget
inde i Topographien her, men jeg tænkte mig, at denne
Vei maatte føre over ad Stubberup til.
— Ja, det gjør den ogsaa. Og forbi Hanenau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
