Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
— Saa-aa? Det undrer mig .... jeg mener, efter de
Ytringer at dømme, som jeg har hørt af Deres Onkel
— og ogsaa efter hvad jeg har hørt sige om ham,
havde jeg draget den Slutning, at han ikke var synderlig
christelig i sine Anskuelser.
— Det er han heller ikke. Man maa blot ikke kaste
Kjernen bort med Skallerne, og det sker kun altfor
ofte. I sin Christendom har en Mand som Juel dog
Noget at holde sig til; om det altsammen ogsaa kun
har billedlig Sandhed, saa er det dog en Sandhed, der
passer for ham.
— Ja, er da Hr. Juel saadan egentlig troende?
— Aak ja — saa troende som et Barn ... Undrer
det Dem saa meget?
Det undrede Rudolph i høi Grad. Han følte sig paa
usikker Grund, uden at han en Gang rigtig vidste,
hvorfor. Formodentlig var der et eller andet i
Stemme-klang eller Minespil, der advarede ham. Derfor
svarede han undvigende: —
— Aa, han har blot ikke gjort det Indtryk paa mig.
Han har ikke just hvad man forstaar ved et fromt
Væsen.
— Nei, det troer jeg Ingen vilde paastaa, sagde
Agnes og lo, som om hun fandt, at det ikke just var nogen
kløgtig Bemærkning, han havde gjort.
Ærgerlig derover gav han sin virkelige Mening
Udtryk — med Fare for at være indiskret.
— Og han har heller ikke Ord for det. Det hedder
sig tvertimod, at han skal have ført et temmelig vildt
Liv.
Neppe havde han sagt det, før han angrede sin
Aabenhjertighed. For han kunde mærke, at det
ingenlunde behagede Frøken Harstorf — det var jo hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
