- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
190

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

randen. Men medens dens Kroner den Gang havde lyst
i Foraarets fagreste Grønt, glødede nu deres Broncelød
paa Baggrunden af en askegraa Himmel. Havens høie
Linde tegnede hele deres lyreformede Skelet; kun fra
de underste Grene løsnede der sig nu og da et gult Blad
og svævede tøvende ned for at lægge sig til Ro paa
Løvfaldets Safranleie. Rundt om lyste Georginernes og
Astersernes levende Farver i en vidtspændt Krands, og
foran, i det høistammede Rosenbed, brændte der endnu
et Par purpurrøde Gnister af forsinkede Jacqueminots.

Og Rudolph mindedes, hvorledes den Gang
Knoppernes Spidser lige vare begyndte at rødme frem, og at
han opfyldt af en taabelig Forventning havde spurgt
sig selv: „Naar de sidste Kronblade løsne sig og synke
til Jorden, hvad mon jeg vel da har oplevet?"

Taabelig havde denne Forventning været — og dog r
— havde han ikke oplevet, hvad han den Gang — uden
at tilstaa det for sig selv — havde haabet at opleve: —
Nyt, der bragte det Gamle i Forglemmelse? Eller
rettere: Nyt, hvori det Gamle feirede en forfinet
Gjenfødelse. Hans første lykkelige Kjærlighed havde ikke
været af den høie og sjeldne Art, for hvilken en saadan
Gjenfødelse er vanskelig eller vel endogsaa umulig,
fordi der for den ikke mere gives noget Opad, og
Kjærligheden ikke tager til Takke med noget Nedad.
Tvertimod: da den saa temmelig befandt sig paa det nederste
Trin af Elskovens Rangstige, saa var dens Opstandelse
ligesaa let som dens Død havde været voldsom. Han
kunde nu ikke andet end undres over, hvorledes han
den Gang egentlig havde baaret sig ad med at tage sin
Tilstand tragisk. Men ganske vist var han ogsaa paa en
næsten ubegribelig Maade bleven begunstiget af
Skjæbnen. Den udefinerlige og dog utvivlsomme Lighed mel-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free