- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
201

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201

Var Rudolph kommen som Hjelper i Nød? Dog ikke

saa meget i sin Egenskab af Nervelæge, som–

Ja, som hvad da?

Det gik dog vist ikke an at paadutte Forsynet, at det

skulde have sendt hende en ny Elsker?–

Ja, men hvis hun nu var for svag til med et
pludseligt Spring at vinde sikkert Fodfæste paa
Matronedydens Kongevei, hvis hun maatte ledes skridtvis,
hvorfor skulde da et naadigt Forsyn ikke kunne have
udset denne unge Mand til at være Overgangsled. I
Forholdet til ham — et Venskabsforhold med et Stænk af
Forlibelse fra begge Sider, lige netop nok til at faa
den milde Drik til at moussere lidt — i saadan et
Forhold var der intet Farligt — Sten var jo en ganske
anden Natur end Hubert! Alt vilde være saa glat og
passende, saa rent aandeligt, fælles Interesser o. s. v.
Det vilde være næsten ulasteligt, som meget „næsten",
at det umærkeligt maatte føre over til det helt
Ulastelige, uden dog, saa længe det varede, at fordre
fuldkommen Afholdenhed fra det Element, der hidtil
havde krydret hendes ensformige Liv ....

De Muligheder, som aabnede sig her, vare imidlertid
af saa forvirrende Art og saa inciterende for de
allerede stærkt angrebne Nerver, at hun ikke vovede at
tage dem nærmere i Øiesyn.

Hvordan alt dette nu end forholdt sig: — nu befandt
Sten sig her i alt Fald i sin rent borgerlige Egenskab,
som den hidkaldte Læge, og det gjaldt om at gjøre sig
færdig til at modtage ham som saadan og lade sig
hjelpe af ham med Forordninger og Recepter, hvilket
— Himlen være lovet! — var en for Gud og Mennesker
velbehagelig Gjerning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free