Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
klaget. Ufordulgt Skræk stirrede ud af de vidt aabne
Barneøine — om end kun et kort, ubevogtet Øieblik.
„Hvor kan han dog saadan læse i min Sjæl? Hvad det
er for et farligt Menneske! Og hvad skal jeg sige? Jeg
kan dog ikke indrømme, at han har Ret."
Ja, naar de begge havde været Katholiker og han
en ung Abbé — Skriftemaal, det havde rigtig været
Noget for hende! Hvor ofte havde hun ikke sagt sig
det, naar hun i en fransk eller italiensk Kirke var gaaet
forbi en Skriftestol. Men skrifte overfor en Læge —
skrækkeligt — umuligt!
— Men Hr. Sten, hvor kan De dog ... jeg forsikrer
Dem–-
Men Rudolph bøiede sig længer frem, og hans Haand
berørte hendes, advarende og beroligende: —
— Nei, nei, Fru Bjerring, De skal ikke forsikre mig
Noget. Jeg ser jo allerede nu, at min Diagnose har
været rigtig.
— Ja men Hr. Doktor–
Trykket af den beroligende Haand blev betvingende.
Ernas Protest forstummede.
— Det er fuldkommen tilstrækkeligt for mig at vide
d e t. Af hvilken Art denne psychiske Faktor er, det
tilkommer det mig ikke at vide. Dér kan jeg jo dog ikke
være til Hjelp. Han, der skulde kunne det, Deres
naturlige Støtte, befinder sig jo desværre i en anden
Verdensdel.
Det var ingen „Barneøine" mer, der nu vendte sig
bort fra ham og gav sig til at betragte de ringsrnykte
Fingre, der hvilede i Skjødet. Rudolph bed Mærke i
denne kvindelige Metamorphose af sin Patients
smukke Øine. Det dreiede sig altsaa om Noget, som en
Kvinde allermindst betroer sin Ægtefælle. Sat sapienti!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
