Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Overbevisning om, at hun virkelig havde Noget paa
Hjerte, der nok under givne Omstændigheder kunde
trænge til en Skriftefader; det sagde ham tillige, at han
havde været heldig i Valget af den Skriftefader, som
han foreslog. Egentlig havde han slet ikke forbundet
nogen Hensigt med dette Forslag. Nu var han
nysgjerrig, om der mon vilde komme Noget ud af denne
Tanke, som han havde henkastet paa maa og faa; og
i saa Fald, om det skulde vise sig, at han havde gjort
en Dumhed eller det Modsatte.
Men dette Udtryk i Ernas Blik havde neppe vist sig,
før det igjen forsvandt bag Øienlaagenes lange
Silkevipper.
— Ja, det har De Ret i. Onkel Frederik er en kjær,
faderlig Ven. Ham kunde jeg nok betro mig til, hvis
jeg havde saadan en Hemmelighed paa Hjerte, som De
— hvad skal jeg kalde det? — tildigter mig.
— Tildigter — nei, dér gjør De mig virkelig for
megen Ære, Fru Bjerring. Jeg er jo kun en Smule
Doktor, der læser Symptomerne saa godt jeg kan og
forsøger at uddrage Slutninger deraf. Det er muligt, at
den Interesse, jeg har i dette Tilfælde, gjør mig noget
mere skarpsynet end jeg ellers er, og jeg er vis paa, at
De ikke vil gjøre mig den Uret at tillægge denne
Interesse en væsentlig professionel Charakter. Vennen —
ja, for De gav mig jo selv denne Ærestitel, og De ser
selv: Vennen kommer i Doktorens Selskab, og hans
Bekymring tillader ham ikke at tie. Kjære Fru
Bjerring, vi maa blive Herrer over denne Nervesygdom, og
det vil vi ogsaa blive — tro De mig–
Hans Haand lagde sig atter paa hendes. Ikke just
beroligende. Hun følte, at denne Haand — Vennens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
