Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
haaber lidt efter lidt at faa Bugt med den .... Men
jeg er bange for, at det allerede er blevet sent.
Værelsets Belysning vidnede ganske vist om, at
Oktoberdagen tog Afsked. Den blaa Spritflamme, der
spei-lede sig i Kjedlens blanke Kobberbug var clet eneste
lysende Punkt i Dagligstuen — dens Skjær glimtede i
Ernas Øine, der missede langsomt og træt, ligesom en
Kats.
Rudolph reiste sig.
— Altsaa, Fru Bjerring — jeg anbefaler mig — —
— Til min — Mistro! Egentlig burde jeg følge Dem
ud og passe paa, at De ikke helt fordreier Hovedet paa
den lille Sophie. Men det vilde vel ikke være passende.
Og desuden er jeg for doven. Det maa altsaa være nok
med en Formaning. Au revoir, Marquis!
Hun rakte ham Haanden uden at reise sig op fra den
tilbagelænede Stilling — fordi hun jo „var doven", og
desuden fordi hun mente, at denne Stilling var
stemningsfuld og klædelig.
Trofast mod den Titel, hvormed hun beærede ham,
bøiede Rudolph sig med spøgende Courtoisie over den
lange hvide Haand og berørte med Moustachen dens
Fingre, paa hvilke en Diamant gnistrede og en Rubin
glødede.
Erna smilte lidt ironisk, idet hun trak Haanden til
sig.
— Hos Fruen Haanden, hos Pigen —? Ak ja,
saadan er Mændene og navnlig Marquis’erne! .... Men
Doktoren haaber jeg at se igjen om otte Dage, naar det
ikke skulde gaa mig uventet godt — saa skriver jeg
Afbud.
— Et frygteligt Dilemma! Hvad skal saa en
stakkels Doktor haabe, der dog ogsaa, saa at sige, er et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
