- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
217

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

vil føie sig Ægtefællen nærmere i dette Rum, der
ligesom er mættet med hans Atmosphære; siddende i den
Arbeidsstol, der pleiede at omslutte ham, vil hun
hensynke i Erindringer om ham; legende med den Pen,
der er vant til at føres af hans Haand, vil hun lade
sine Tanker søge ham i det Fjerne, indtil Pennen
ligesom af sig selv giver sig til at betro Papiret hendes
Længsel efter atter at være hos ham, hendes sande Ven
og kaldede Beskytter ....

Men Erna satte sig ikke i den indbydende Lænestol
ved Williams Skrivebord — lidt for indbydende af en
Arbeidsstol at være — lidt for aabenlyst forraadende,
at Arbeidet ikke var af nogen energisk Natur! Hun gik
lige hen til den Reol, hvor Goethes samlede Værker
indtog Hæderspladsen paa Midterhylden; og da hun
havde fundet det Bind, der indeholdt „Die Leiden des
jungen Werthers", fjernede hun sig med dette Bytte,
fandt sig en bekvem Læseplads paa Sofaen i
Dagligstuen og fordybede sig i denne Lekture, for at faa at
vide, hvem denne unge Mand og hans Lotte da
egentlig var og hvad de havde taget sig for.

Det Sidste var ikke just meget, og det Lidet var
saa grumme ubetydeligt. Lotte smurte Smørrebrød —
det lod til at være en Hovedsituation. Hvor usigelig
tydsk! Ernas Udbytte af denne Læsning var
overhovedet væsentlig af litterær-ethnologisk Art: hun fik sin
Anskuelse bestyrket, at Alt hvad der var Tydsk, var
frygtelig kjedeligt og tungt. Se, hvis det nu liavde
været en fransk Roman, hvad vilde der saa ikke
allerede nu — en Trediedel ind i Bogen — være passeret
altsammen af nette og pikante Ting! Der vilde sikkert
mer end een Gang have været Anledning til at rødme,
medens her — — du gode Gud! det kunde man jo

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free