Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
staaet — (kun Navnet William var henvendt til
Onklen og Kusinen) — og der var ikke Spor tilbage af
den Pragtbygning. Men har ikke ogsaa Jesus selv sagt,
at der ikke vilde blive Sten paa Sten tilbage af den?
Da dette Spørgsmaal igjen var rettet direkte til
Frøken Brøndsted, saa nikkede denne værdige Person
samstemmende og vexlede et Blik med den
Himmelblaa, der syntes at trække de mørke Bryn høiere
til-veirs og sige: „Vi Harstorfer veed det saa godt som
de Andre, men vi gjør ikke videre Ophævelse deraf."
Nu ansaae Jomfru Brøndsted ogsaa Tiden for at
va^re kommen til at unddrage sig videre Meddelelser,
men denne Gang var det Kammerjunkeren selv, der
forhindrede hende i at iværksætte sit Tilbagetog.
— Aa, Brøndsted, jeg saae, at Rasmus fra
Borre-mosen har været der med Tørv. Har han ikke sagt
noget om, hvordan det gaar gamle Ane?
— Jo, Hr. Kammerjunker. Det er nok rigtig slemt
med det høire Ben, sagde Rasmus. Hun kan nok
humpe lidt om, men hun faar ingen rigtig Sovn om Natten
for Smerterne.
— Det har jeg jo slet ikke vidst, sagde Rudolph —
at Ane igjen har faaet et Anfald.
— Ja, hun klagede noget ved Skovauktionen, saa
jeg tænkte nok, det vilde blive galt igjen, bemærkede
Skovrideren.
— Naa, saa vil jeg dog se over til hende imorgen.
— Ja, gjør det, Hr. Sten, sagde Erna. — Det er jo
Deres første Patient her. Og jeg vil ogsaa tage mig lidt
af hende. De veed vist ikke, at da De første Gang var
paa Vindslevholm — jeg kom kjørende i Alléen, og min
Mand forestillede os for hinanden, — da kom jeg
saamænd lige fra Ane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
