Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
kan lide, hvad jeg ikke just vil paastaa om Dem, min
gode Frue, skjøndt De altid skaber Dem saa
huldsalig og hører halvveis med til Familien. Ja, der er
sorte Faar i enhver Familie, og forresten er hun da
heller ingen Harstorf, som jeg en Gang hørte
Geheime-raadinden sige til Kammerjunkeren — nei, mænd om
hun er!"
Det var saa omtrent den stumme Monolog, hvormed
den brave Husholderske forlod Dagligstuen. I Døren
sendte hun et sidste Blik op til den himmelblaa
Familiepatron — men fandt denne Gang intet
Medhold: —-
„Ma foi, min gode Brøndsted! Harstorf eller ikke
Harstorf, hun er paa ingen Maade noget sort Faar men
et delikat lille hvidt Lam — et af den Slags, vi holdt
meget af at lege Hyrder med ude paa Hirschholm."
V
Den hyggelige KafTetime naaede strax efter en
høi-tidelig Afslutning, idet Husherren rakte Pamina dens
Del af den hjemlige Drik. Pamina nød den sort, som
det sømmede sig for en Levantinerinde — sortebrun
som dens egen glindsende Pels, og labede med sin
rosenrøde Tunge behagelig det kostelige Fluidum op af
Underkoppen, medens den krummede sin buskede
Svands, i fuld Bevidsthed om at være Gjenstand for
almindelig andægtig Opmærksomhed.
Da denne Slutningsceremoni var til Ende, gav
Kammerjunkeren sig til ved en anden Ceremoni at
inaugu-rere en ny selskabelig Epoche. Hans Haand dukkede
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
