- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
249

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

249

— Nei tænk bare, De kommer ogsaa! udbrød Erna
og saae paa ham med en saa frydefuld Overraskelse,
at dette Blik satte ham i en let Rus, saa meget mer som
det strax tilslørede sig med Silkevipperne — aabenbart
fandt det, at det liavde været for ubevogtet.

— Ja, jeg veed saamænd ikke, hvordan jeg
kommer til den Ære.

— Sagde jeg ikke nok, at Deres Praksis voxede?
sagde Kammerjunkeren. — De skal se, at De er ved at
avancere til Livlæge hos Geheimeraadinden.

—- Et Avancement vilde det unægtelig være, for
hidtil er kun den smukke Jomfru Regisses Sundhed blevet
betroet i mine Hænder.

— „Smukke"?

Dette Spørgsmaal kom fra Ernas Læber, der var
temmelig spodsk fortrukket, og det ledsagende Blik
var saare forskjelligt fra sin Forgænger.

Kammerjunkeren lo.

— Hr. Sten! Tag Dem i Agt for ved saadanne
ubesindige Ytringer at paadrage Dem vore Damers Ugunst,
og mærk Dem een Gang for alle, at Stuepiger aldrig er
„smukke".

— Aa jeg be’er, Onkel, indvendte Erna -— jeg har
slet ikke saadanne Fordomme. Det overraskede mig
blot, for jeg har saamænd aldrig tænkt paa det. Hvad
mener du, Agnes, skal vi tilstaa Jomfru Paulsen
Prædikatet „smuk"?

— Vi har allerede een Gang drøftet det Spørgsmaal,
svarede Agnes med en vis Skarphed i Stemmen,
ubekymret om at hun derved diskrediterede sin Kusines
Erklæring, at hun aldrig havde tænkt paa det.

— Det er sandt, nu, du siger det, kan jeg ogsaa
huske det. Og vi kunde rigtignok kun tilkjende hende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free