Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
maatte tage til Madeira, men han kom sig da forresten.
Hvorfor?
— Fordi hun lod sig forlyde med en Anelse om at
dø ung, af den Sygdom.
— Saa? Det er da noget helt Nyt. Jeg har aldrig
mærket noget Tegn paa, at hun ikke var rask — men
jeg er jo rigtignok heller ikke Læge.
— Derfor veed De heller ikke, hvad Frøken
Hars-torfs Smag for Kaffebønner betyder.
— Hvad da?
— Det er et hyppigt Symptom hos Brystlidende.
— Du min Gud og Skaber!
— Og ligesaa den udprægede Appetit for sure Ting,
som min Ven Brix iagttog hos hende i Sommer, da
vi var til Middag hos Dem. Jeg havde allerede ganske
glemt det, men nu blev jeg igjen mindet derom.
— Ja men Hr. Sten, det maa De da tale med min
Onkel om.
— Ja, det er netop Sagen. Det var det, jeg maatte
love og give Haanden paa: at jeg ikke vilde forraade,
hvad hun havde sagt til mig, til hendes Pleiefader.
„Skulde han til Syvende og Sidst dog have Ret?"
tænkte Erna — „det lader næsten til det."
— Det var meget feil af Dem at aflægge saadan et
Løfte, Hr. Sten, sagde hun strengt.
— Ja, jeg er bange for det.
— Ja men, hør nu. Deres Ord, som De saa
høi-tidelig har givet Haandslag paa, det kan De
naturligvis ikke bryde. Men det er jo heller slet ikke
nødvendigt, at De siger til Onkel, at Agnes har ladet de
Ytringer falde. De fortæller simpelthen det om
Kaffebønnerne ,og at det havde gjort Dem opmærksom, saa
De var kommen til at huske paa, at Hr. Brix havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
