Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
paa den Stol ved Vinduet, som den Gamle havde siddet
paa. Selv satte hun sig paa Sengekanten efter at have
budt Erna den anden Stol, som Stuen raadede over.
Hun nikkede med et venligt Smil som Tak tilbage til
den omsorgsfulde Doktor.
Han kunde ikke andet end beundre Erna. Selv
kunde han jo ogsaa nok leilighedsvis komme med en lille
Logn, naar Situationen krævede det. Men den
souve-raine Selvfølgelighed, hvormed denne egenraadige
Dame uden tilsyneladende Grund rykkede
Kjendsgjerninger! tilrette, havde virkelig noget Imponerende ved
sig. Utvivlsomt vare Rollerne bedre fordelt paa den
Maade.
Men nu maatte han selv ogsaa vise, at han ingen
Sinke var.
— Ja, det faldt mig saamænd ind, at det var
Torvedag imorgen, saa kjører der jo vel En og Anden ind
til Byen her fra Nabolaget, saa naar jeg nu skriver
Noget op til Dem, saa faar De det en Dag tidligere end
ellers. Men forresten var det da fornøieligt at se Dem
sidde med Deres Bog saa sent paa Aftenen, saa kan det
vel ikke være saa slemt mer.
— Naa, paa det Lav, Hr. Doktor, det er nok itte for
det Godes Skyld, men se, jeg veed jo nok, at naar jeg
er krovet under Dynen, saa begynder det rigtig at æde
i Knoglerne paa mig, saa jeg længes itte saa svært etter
Sengen. Saa syn’s jeg da, at naar jeg læser til jeg bli’er
saa søvnig, at man kan prikke mig paa Øinene, saa ku’
det jo bedre hænd’s, at man ku’ slumpe til at sove ind,
naar det en Gang linder lidt med Pinen.
— Du lægger dig ned, beroliget ved Guds Ord, det
er saa fromt og rigtig af dig, gode Ane, sagde Erna med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
